Småkager med nougat creme - cookie sandwich
Sprøde cookies med mandler og marcipan, lagt sammen med blød nougat
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid10 minutter min
Samlet tid20 minutter min
Ret: Småkager med nougat creme - cookie sandwich
Servings: 20 stk.
- 2 æggeblommer
- 50 gram smeltet smør
- 75 gram flormelis 1½
- 120 gram hvedemel 2 dl
- 1½ tsk. vaniljesukker
- 100 gram marcipan kan udelades
- ½ tsk. bagepulver
- ½ tsk. natron
- 1 nip salt
- 2 håndfulde grofthakkede mandler kan udelades eller erstattes med andre nødder
- 50-100 gram nougat (evt. lidt mere) - kan udelades Hjemmelavet smørcreme kan også bruges
Smelt smørret 10 sekunder i mikroovnen og rør det med flormelis og vaniljesukker. Tilsæt æggeblommer. Bland mel med bagepulver, salt og natron og rør det i. Tilsæt grofthakkede mandler og grofthakket marcipan. Rør godt.
Form små dejkugler og læg dem på en bageplade med god afstand. Der kan være ca. 25 småkager pr. bageplade og der bliver ca. 40 kager af denne portion
Bag kagerne ca. 6-8 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) De er færdige, når de er gyldne og sprøde. Bagetiden afhænger af kagernes størrelse og om du er til sprøde eller bløde cookies.
Lad dine cookies afkøle helt før du putter nougat eller smørcreme i. Smelt lidt nougat i mikrovnen (få sekunder) og smør/læg lidt nougat på halvdelen af kagerne og læg en anden kage ovenpå. Jeg fik 20 kager af denne portion.
Kagerne vil blive bløde med tiden p.g.a. nougatcremen. Småkagerne er også lækre uden nougatcreme.