Go Back Email Link
+ servings
Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg
Udskriv
No ratings yet

Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg

Tarteletter med and i asparges, lavet af andestegsrester
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid1 time 20 minutter
Ret: Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg
Køkken: Dagens ret
Servings: 8 pers.
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 6-700 gram plukket andekød fra en tilberedt and eller den rest du har. Jo mere kød, jo bedre. Kan også laves med kylling, fasan, kalkun, gås?
  • 25 gram smør kan erstattes med andefedt
  • dl mel ca. 150 gram. Der bliver en stor mænge sovs og den skal være ret tyk.
  • 8-10 dl andefond Du kan bruge færdig fond. Jeg kogte andeskrog i ca. 1½ liter vand og siede fonden til slut.
  • 1-2 dåser hvide asparges á 430 gram incl. væde husk at gemme væden fra dåserne. Friske asparges kan også bruges
  • Salt/peber smag til
  • evt. 1 dl mælk eller fløde kan udelades
  • 15-20 tarteletter Beregn 2-3 stk pr. mand
  • evt. andefedt smag til

Sådan gør du

  • Pluk andekødet fra skroget og læg skrogresterne i en gryde. Alle dele skal med, også andeskind o.a. Har du ikke gemt skroget, så kan købt andefond bruges. Hæld væden fra aspargesene og lad dem dryppe af. Gem vandet fra dåserne.
    Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg
  • Kog andeskrog, skind o.a. i en gryde med ca. 1½ liter vand, eller vand til det dækker. Tilsæt salt/peber. Lad gerne fonden simre længe, gerne minimum 1 time, så andefonden får mest mulig smag.
    Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg
  • Si andefonden igennem en si ned i et litermål.
    Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg
  • Smelt smør el. andefedt og pisk mel i lidt af gangen. Tilsæt aspargesvand og bag sovsen op mens du tilsætter andefond lidt efter lidt. Stuvningen skal være ret tyk. Pisk godt og kog stuvningen op nogle minutter under omrøring. Hæld asparges i
    Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg
  • Tilsæt andekød og varm andestuvningen op. Jo mere andekød, jo fyldigere tarteletfyld. Rør forsigtigt. Supplér evt. med det sidste fond og evt. lidt mælk/fløde. Smag tarteletfyldet til med salt/peber og evt. lidt andefedt.
    Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg
  • Lun tarteletterne i ovnen i 5-8 minutter på 125 grader. De skal bare ristes. Kan også lunes i airfryer 3 minutter v. f.eks. 185 grader
    Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg
  • Fyld fyldet i tarteletterne og servér straks, evt. med frisk persille på toppen. Du kan evt. nøjes med at fylde halvdelen af tarteletterne først, så de ikke bliver bløde.
    Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg
  • Servér evt. resten af stuvningen i en skål ved siden af, så kan dine gæster selv "efterfylde".
    Tarteletter med and - tarteletfyld med rester af andesteg

Noter

Har du mindre kød, så kan du nøjes med mindre sovs, evt. halv mængde af ingredienserne.
Der bliver en stor mængde sovs. Servér evt. overskydende andestuvning i en skål ved siden af. Tarteletfyldet kan også fryses.
Købt andefond kan bruges. Kan også laves med kylling som høns i asparges