Æblecrumble med havregryn - nem opskrift
Nem og lækker æble crumble med havregryn og kanel
Forb. tid20 minutter min
Tilb. tid30 minutter min
Samlet tid50 minutter min
Ret: Frugttærter og bradepandekager
Servings: 6 pers
- 7 æbler hvis skrællen er fin, behøver du ikke skrælle dem.
- 150 gram smør i tern
- 150 gram hvedemel ca. 2½ dl
- 90 gram havregryn ca. 2½ dl
- 100 gram brun farin ca. 1¾ dl +/- afhængigt af hvor søde/sure dine æbler er? Kan erstattes med ca. 150 gram sukker
- 2 tsk kanel
- 2 tsk vaniljesukker
Vask æblerne og skær dem i små tern. Er skrællen fin, behøver du ikke skrælle de. Der sidder meget god smag - og vitaminer - i æblerne. Fordel æblestykkerne i et tærtefad el. et ildfast fad. Mit tærtefad målte ca. 23-25 cm. i diameter.
Lav smuldredejen. Bland først mel, havregryn, sukker, kanel og vaniljesukker og smuldr herefter smørret i.
Bland smuldredejen til smørret er smuldret godt ind i dejen.
Fordel smuldredejen på toppen af æblestykkerne
Bag crumblen 30 min v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagen er færdig, når den er sprød og gylden.
Nydes lun med creme fraiche, vaniljeis eller flødeskum til.
Du kan lave crumble med alskens frugt. Pærer, blommer, brombær, jordbær?
En crumble er fryseegnet, men så skal du fryse den ned i bageformen.
Kan også laves med alm. sukker, men brun farin giver en god krydret smag