Kalkunsteg i ovn - fyldt kalkunbryst med bacon
Saftig fyldt kalkunsteg med bacon og hasselback kartofler
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid1 time t 15 minutter min
Samlet tid1 time t 30 minutter min
Ret: Kalkunsteg i ovn - fyldt kalkunbryst med bacon
Servings: 4 pers.
Fyldt kalkunbryst:
- 1 kalkunbryst á ca 1 kg kyllingebryst eller svinemørbrad kan også bruges, tilpas tilberedningstiden, i så fald
- 100-125 gram bacon i skiver
- 1-200 gram lødeost - gerne pikant/hvidløgsost ell. anden friskost
- Salt og peber
Hasselback kartofler
- 1½ kg kartofler skåret som hasselback kartofler
- Olie eller smeltet smør
- Salt
Bagte gulerødder med hvidløg
- 1 kg gulerødder
- Olie
- Hvidløgssalt
Fyldt kalkunbryst
Skær en lomme i kalkunbrystet og smør flødeosten indeni. Måske du ikke skal bruge hele pakken
Krydr kalkunbrystet godt med rigeligt salt og peber på alle sider
Pak/vikl kalkunbrystet ind i baconskiver, så alle flader er dækket. 'Prop baconskiverne indunder kødet.
Hasselback kartofler med fyldt kalkunbryst
Skræl/vask kartoflerne og skær skiver på tværs næsten helt igennem kartoflen (uden at gennemskære). Du kan halvere de største, så bliver de hurtigere færdige. Pensl kartoflerne med olie/smeltet smør og drys med groft salt
Læg kartoflerne i et ildfast fad/bradepande eller stegefad af støbejern ell. aluminium. Læg kalkunbrystet ned i midten.
Steg kalkunbrystet sammen med kartoflerne. Både kalkunsteg og kartofler er færdige ca. samme tid. Ca. 1 time v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kalkun skal have kernetemperatur på 75 grader - brug gerne stegetermometer
Bagte gulerødder med hvidløg:
Skræl 1 kg gulerødder og skær dem i stave.. Fordel dem i et lille ildfast fad og dryp med olie og drys med hvidløgssalt.
Bag gulerødderne ca. 45 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bare sæt dem ind lidt senere end det andet fad.
Lad kalkunstegen hvile lidt, evt. imens kartoflerne steger færdige. Skær nu skiver at stegen og servér med de lune hasselback kartofler og evt. en creme fraiche dressing til.