Lun mælken i mikrobølgeovnen til fingervarm og rør gæren ud heri. Tilsæt olie, sukker, salt og æg
Rør hvedemelet i til sidst, lidt af gangen. Dejen skal kun lige kunne slippe fad og fingre og brug så lidt mel, som muligt. Gem noget til udrulningen også. Stil dejen til hævning et lunt sted ca. 45-60 minutter (eller 30 minutter i ovnen på 30 grader)
Rør remoncen sammen. Bland alle ingredienserne. Smørret skal ikke smeltes
Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud til en stor rektangel på ca. 3-4 mm tykkelse
Smør remoncen på, helt ud til kanten. Brug en paletkniv eller en dejspatel. Rul dejen forsigtigt sammen på den lange led. Beklæd et ildfast fad med bagepapir på ca. 27x34 cm. Du kan også bage kanelsneglene i et rundt tærtefad.
Skær kanelsneglene ud med en skarp kniv. De skal være ca. 1-1½ cm tykke. Læg sneglene ned i fadet. Jeg kunne have ca. 4 på den korte led og 5 på den lange led. De må godt ligge lidt tæt.
Stil kanelsneglene til hævning tildækket et lunt sted, ca. 30 minutter (eller speedhævning 20 min. i ovnen på 30 grader). Pensl med sammenpisket æg.
Varm ovnen op på 175 grader (varmluft el. 200 grader alm. ovn) og bag kanelsneglene nederst i ovnen 10-12 minutter - eller til de er sprøde og gyldne. Bagetiden afhænger af størrelsen. De må ikke blive for mørke. Bag dem ikke for længe, så kan de blive tørre.
Rør en god fast chokoladeglasur og læg 1 tsk på hver kanelsnegl, imens sneglen er lidt lun, så vil glasuren smelte ned på sneglen. Uhm.