Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og lad dem afkøle. Du kan bruge en større/mindre mængde end jeg.
200-250 gram nudler
Rør dressingen sammen ved at blande alle ingredienser. Smag til og tilsæt evt. ekstra af de forskellige ingredienser.
5-6 spsk sød chilisovs, 3 spsk soya, 1-2 tsk citronsaft, 2 spsk olie, 1 tsk hvidløgspulver eller løgpulver, salt/peber, 1 tsk sukker eller akaciehonning
Skyl gulerødder og spidskål og snit grøntsagerne fint. Skyl også forårsløgene og skær dem i tynde skiver. Bland grøntsagerne med de afkølede nudler. Tilsæt evt. også rød/gul peberfrugt.
2-3 gulerødder , 2 forårsløg, 200 gram fintsnittet spidskål - ca. ¼ kål, evt. ½-1 rød peberfrugt
Vend alle ingredienser godt rundt og bland med dressingen, så den fordeles godt. Smag til og supplér evt. med ekstra soya/sød chilisovs. Lad gerne nudelsalaten trække lidt. Drys evt. med saltede peanuts eller salte mandler før servering.
evt. saltede peanuts