Røsti med kartofler, gulerødder og cheddar
Skønne Pommes Røsti med kartofler, gulerødder og cheddar
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid20 minutter min
Samlet tid35 minutter min
Ret: Rösti med kartofler, gulerødder og cheddar - nem og lækker opskrift
Servings: 16 stk
- 8 kartofler revet
- 6 gulerødder revet.
- 2 små løg revet
- 2 æg
- 100 gram cheddarost revet. Kan udelades
- 5 spsk rasp
- 1 fed hvidløg friskpresset. Tørret hvidløg kan også bruges
- Salt, hvidløgspeber
- Olie til stegning rigeligt
Riv kartofler og gulerødder og kram mest muligt væde fra evt. ved at vride indeni et viskestykke
Rør æg, rasp og cheddarost i. Tilsæt krydderier og hvidløg
Hæld rigeligt olie på en stor pande og form flade kartoffelpandekager. Lad Rösti'ene stege ca. 5 minutter ved middelvarme, før du vender dem. Vend dem forsigtigt, de kan godt være lidt porøse.
Vend Röstiene flere gange og tilsæt evt. flere olie. Jo mere olie, jo sprødere Rösti og så undgår du også, at de hænger fast i panden.
Serveres lune, gerne med aioli til
Du kan udelade cheddarosten og erstatte gulerødderne med ekstra kartofler eller f.eks. ærter som i disse ærtedeller. Prøv også disse kartoffelfrikadeller med kartoffelmos
Rösti kan du også lave i ovn. De bliver dog bedst, hvis de bliver stegt på panden i rigeligt olie.