Syltede agurker - opskrift på nem agurkesalat
Opskrift på nem og lækker hjemmelavet agurkesalat
Forb. tid5 minutter min
Tilb. tid5 minutter min
Samlet tid10 minutter min
Ret: Syltede agurker - opskrift på nem agurkesalat
Servings: 3 pers
- 1 agurk skåret i tynde skiver
- 1 dl eddike lagereddike
- 1 tsk salt
- ½ dl sukker
- ½ dl vand kogende. Kan evt. udelades
- ½ tsk peber friskkværnet eller hele peberkorn.
Vask agurken
Snit agurken i tynde skiver på et rivejern eller mandolinjern. Kram væden af. Læg agurkeskiverne i en skål og drys salt på. Vend rundt, så saltet fordeler sig (salt trækker ekstra væde ud af agurkerne). Lad agurkeskiverne trække nogle minutter
. Hæld eddike i en skål og tilsæt sukker, peber og evt. kogende vand. Vand kan udelades. Lad blandingen stå, til sukkeret er opløst
Hæld væden fra agurkeskiverne og put dem i et glas. Hæld eddikelagen over og luk glasset. Stil agurkesalaten til afkøling. Agurkeskiverne bliver bløde efter nogle timer.
Vi spiste agurkesalaten straks, men den kan også gemmes. De syltede agurker kan holde sig på køl i 1-2 uger, hvis du opbevarer den i en tætsluttende rengjort beholder. Brug Atamon, hvis agurkesalaten skal holde sig længere tid
Kan laves uden vand. Lidt kogende vand opløser nemmere sukkeret og så får agurkesalaten ikke så kraftig en eddikesmag.
Holdbarhed minimum 1-2 uger uden Atamon. Skold gerne glasset først. Brug altid rent bestik, når du tager fra glasset.
Agurkeskiverne bliver helt bløde efter nogle timer. Prøv også denne agurkesalat med hvid dressing.