Brombærtærte - lækker og fedtfattig opskrift
Brombærtærte - sprød, lækker og fedtfattig
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid30 minutter min
Samlet tid45 minutter min
Ret: Frugttærter og bradepandekager
Servings: 8 pers.
- 1 æg
- 125 gram sukker
- 3 tsk. vanillesukker
- 25 gram smeltet smør. kan udelades
- 1½ dl. yoghurt/tykmælk/ymer/kærnemælk/mælk
- 225 gram mel
- 2 tsk. bagepulver
- 3-400 gram brombær eller andre bær/frugt. Frosne bær kan bruges
- Drys: Rørsukker/perlesukker/ alm. sukker kan udelades
- Tilbehør: creme fraiche vaniljeis, ell. flødeskum
Pisk æg og sukker til æggesnaps. Tilsæt vanijlesukker, smeltet smør og tykmælk ell. lign. Rør godt. Tilsæt mel iblandet bagepulver. Pisk kun forsigtigt herefter, vend evt. blot med dejskraber.
Smør et tærtefad med smør. Fordel dejen heri, brug gerne en dejskraber.
Pynt kagen med brombær eller anden frugt. Prop bærrene lidt ned i dejen. Drys med perlesukker.
Bag kagen ca. 25-30 minutter ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn)
Kagen er færdig, når den er sprød og gylden og når der ikke hænger dej ved den gaffel du stikker i.
Servér gerne kagen med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis til
Brombærtærten kan laves med andre bær/ anden frugt: rabarber, jordbær, æbler?
Frosne bær kan bruges, men vend dem gerne i lidt kartoffelmel/Maizena iblandet lidt sukker, det vil opsuge noget af væden.
Fryseegnet