Rør blødt smør med vanilje og brun farin. Dejen kan røres bare med ske.
Rør mel, et nip salt og natron i og tilsæt sirup
Ælt dejen, til den kan samles til en kugle. Varmen fra hænderne vil samle dejen. Tilsæt evt. en smule ekstra sirup, hvis dejen virker for smuldrende.
Tril dejen ud til 2 dejpølser, på ca. 3-4 cm. i diameter. Afkøl dem i køleskab eller i fryser, til dejen bliver hård, så er de nemmere at skære tyndt ud.
Skær dejen i tynde skiver med en skarp kniv og læg kagerne på bageplader med bagepapir. Du kan have mange på en bageplade, da de ikke hæver meget. Drys evt. lidt flagesalt på toppen - det smager skønt!
Bag kagene ca. 5 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) afhængigt af størrelse/tykkelse. De er færdige, når de er sprøde, gyldenbrune og har fået en god afbagning. Hold øje med dem.
Lad kagerne afkøle helt, før du kommer dem i kagedåse. Gerne på en bagerist, men de kan også bare afkøle på bagepladerne.