Skræl løg og svits dem med hvidløg og bouillonterninger i olie/smør. Svits til løgene er klare. Vask/skræl imens kartofler og rødbeder, skær dem i tern og svits dem med. Jo mindre tern, jo hurtigere er de møre. Krydr godt med salt og peber.
2-3 spsk olie, 2 store løg eller rødløg, 4 fed hvidløg , 2 bouillonterninger, 400 gram kartofler , 700 gram rødbeder, Salt/peber.
Kog vand i elkedlen og kog nu suppen op under låg, til kartofler og rødbeder er møre. Tilsæt også 3-4 spsk balsamicoeddike. Min suppe skulle koge ca. 20-25 minutter. Tjek undervejs. Blend nu suppen med en stavblender.
1,3-1,5 liter kogende vand, 4 spsk rød balsamicoeddike
Supplér evt. med ekstra vand, hvis du synes din suppe er blevet for tyk. Smag suppen til med ekstra krydderier og evt. lidt sukker og evt. ekstra balsamico. Servéres lun gerne lidt creme fraiche på toppen. Suppen kan også nydes afkølet.
1 tsk sukker, Creme fraiche