Bland alle de tørre ingredienser uden kakaopulver. Smuldr smørret i og saml dejen med ægget. Ælt dejen til den kan samles til en kugle. Varmen fra hænderne vil blødgøre dejen. Dup evt. hænderne i ekstra mel eller lidt vand. Del dejen i 2
Ælt kakaopulveret ind i den ene halvdel. Ælt til pulveret er opløst i al dejen
Rul dejkuglerne ud til to rektangler ca. 30x17 cm
Læg dejstykkerne ovenpå hinanden
Rul dejen stramt sammen på den lange led, som en roulade. Rul nu dejpølsen længere ud, til ca. 3½-4 cm i diameter. Lad nu dejstængerne afkøle i ca. 1 time. Efterrul dem, når de er afkølet, så dejstængerne bliver helt runde
Tænd ovnen på 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) og beklæd 3 bageplader med bagepapir. Skær nu spiral småkagerne ud i ca. 2-3 mm tykke skiver.
Læg småkagerne på bagepladen. De må godt ligge lidt tæt, for de flyder ikke meget ud. Der kan være ca. 40 pr. bageplade
Bag nu kagerne ca. 6-7 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagerne er færdige, når de er sprøde og let mørk gyldne. Hold øje med dem de sidste minutter. Bagetiden afhænger af størrelsen
Lad kagerne afkøle helt, før du putter dem i tætsluttende kagedåse.