Go Back Email Link
+ servings
Spinatboller - nem opskrift på sunde boller med spinat
Udskriv
5 fra 1 stemme

Spinatboller - nem opskrift på sunde boller med spinat

Bløde lækre spinatbrud med solsikkekerner
Forb. tid1 time 20 minutter
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid1 time 40 minutter
Ret: Spinatboller - nem opskrift på sunde boller med spinat
Servings: 18 stk
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 25 gram gær Du kan tilsætte 50 gram gær og så nøjes med 2x20 minutters hævetid
  • 5 dl lunkent vand du kan også bruge mælk/ yoghurt / skyr el. andet surmælksprodukt
  • 1 spsk sukker kan erstattes med honning
  • 1 dl olie raps- eller solsikkeolie
  • 2 æg
  • 100 gram havregryn kan erstattes med groft mel af alle slags
  • 100 gram solsikkekerner kan udelades eller erstattes med andre kerner
  • 250 gram frisk spinat Frossen spinat kan også bruges. Kan erstattes med f.eks. revet squash, broccoli, græskar, grønkål, rødbeder?
  • 1 kg mel (ca.) til dejen kan røres uden at klistre for meget. Tilsæt evt. lidt ekstra mel. Manitobamel eller Tipo 00 mel er også godt at bruge
  • 2 tsk salt

Pensling og drys:

  • 1 æg til pensling
  • solsikkekerner

Sådan gør du

  • Skyl spinaten rigtigt godt. Lad den gerne ligge i en stor skål med vand længe, så vil evt. jordrester synke til bunds. Lad spinaten afdryppe.
    Spinatboller - nem opskrift på sunde boller med spinat
  • Bland gæren med den lunkne vand og rør sukker, olie og æg i. Hak spinaten fint og tilsæt sammen med solsikkekerner og havregryn og rør godt. Tilsæt hvedemel lidt af gangen sammen med salt. Dejen bliver fast og hård og må godt klistre lidt.
    Spinatboller - nem opskrift på sunde boller med spinat
  • Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 30 minutter, evt. i ovnen på 30 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt spinatboller på med to spiseskeer. Lad bollerne hæve tildækket ca. 30 min. et lunt sted, gerne i ovn på 30 grader
    Spinatboller - nem opskrift på sunde boller med spinat
  • Pensl bollerne forsigtigt med sammenpisket æg og drys med solsikkekerner eller andre kerner. Kan også bages uden pensling og drys
    Spinatboller - nem opskrift på sunde boller med spinat
  • Bag bollerne 15-17 minutter midt i ovnen v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). De er færdige, når de er gyldne og sprøde på toppen, men bløde i midten. Pas på de ikke bliver bagt for længe
    Spinatboller - nem opskrift på sunde boller med spinat
  • Nyd gerne bollerne lune med smør og ost på. Er også lækre kolde
    Spinatboller - nem opskrift på sunde boller med spinat

Noter

Opbevares i plastpose, gerne i køleskab. Friske og saftige i minimum 2-3 dage. Fryseegnede.
Tilsæt evt. skinke som i disse gulerodsbrud med skinke eller ost som i disse squashbrud med ost. 
Kan koldhæves. Få inspiration i denne opskrift.
Kan også laves med gulerødder, squash, rabarber, bananer , æbler, græskar, rødbeder, kartofler eller andre rodfrugter.