Spinatboller er sunde boller, saftige, svampede og nemme at lave. Her får du en god nem opskrift på æltefrie spinatboller med frisk spinat.
Du slipper for at få fingrene i dejen, for bollerne skal sættes på bagepladen med ske. Nemmere bliver det ikke.
Du bliver bomstærk, hvis du spiser sådan en bolle, ville Skipper Skræk have sagt. 🙂
Spinat indeholder en masse gode vitaminer og smag, så disse spinatboller både smager godt og er også sunde at spise.
De smager skønt med smør og ost på, men er også fine bare som “gumleboller” i en madpakke. De er også fine som madbrød eller som brød til tapas.
Bollerne er lette og luftige, men de mætter alligevel godt, for der er en del havregryn i dejen. Dem skal du altså glæde dig til at smage.
Faktisk er det jo næsten “spinatbrud” – ihvertfald er det rustikke æltefrie boller, hvor dejen ikke skal trilles eller rulles ud.
Spinaten i bollerne giver saftighed og derfor er spinatbollerne også friske i flere dage. Det er genialt at bage med frugter og grøntsager. Det giver nemlig både smag og fugt/saft til bagværk.
Faktisk så er det denne opskrift på græskarboller jeg har brugt til denne opskrift. Spinat kan sagtens erstattes med andre grøntsager. 
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på lækre boller og brød bagt med grøntsager eller frugt.
Her får du først dagens nemme opskrift
