Start med at lægge husblas i blød i vand i 10 minutter. Imens rører du vaniljefromagen.
Bland tykmælk med sukker og vanilje. Rør godt. Pisk fløden. Jeg brugte en melryster. På den måde kan du på under et minut hurtigt lave pisket fløde, når det er så lille en portion.
Vend den rystede/piskede fløde i tykmælksblandingen.
Kram husblassen fri for vand og lun nu husblassen få sekunder i mikrovn (el. gryde) til den er smeltet. Rør lidt tykmælksblanding i den lune husblas, til den er afkølet lidt. Hæld den herefter i en tynd stråle.
Når husblassen er rørt godt ud i tykmælken, fordeles desserten i 4 dessertskåle/kokotter/portionsglas. Du kan også lave den i en hel skål.
Læg film over desserterne og stil til afkøling i køleskabet i et 1-2 timer, eller til den er tyknet.
Serveres iskold med kirsebærsovs eller andet f.eks. kompot eller grofthakket chokolade.