Kærnemælksfromage. Her får du opskriften på en nem gammeldags kærnemælksfromage uden æg.
Prøv en god dessert i mormormad kategorien. Kærnemælksfromage nyder vi alt for sjældent, i forhold til hvor godt det smager, synes jeg.
Det er ihvertfald én af mine yndlingsdesserter. Det smager bare så godt og så er det faktisk en billig dessert at lave også.
En god dessert at servere til gæster, for den kan nemlig laves i god tid i forvejen.
Har du kærnemælk i huset, så skulle du da prøve den lækre dessert klassiker.
Hvis du ikke har kærnemælk, så kan det være du har en rest koldskål, ymer, yoghurt, tykmælk el. lign.? Bare spring på fromage desserten. Det smager så godt.
Jeg vil hermed gerne puste liv i den gode gamle dessert, som man tit spiste i “de gode gamle dage”, måske efter en god søndagsmiddag?
Det er nemt at lave fromage og du skal bruge få ingredienser. Du skal bruge husblas, men fortvivl ej. I denne opskrift får du tips til hvordan du kan lykkes med en helt perfekt fromage med husblas.
Man kan lave fromage i så mange lækre afskygninger. Nederst i dette indlæg deler jeg flere gode nemme opskrifter på fromager og andre flødedesserter, der ligner. Jeg håber du kan finde inspiration.
Hvad kan man bruge som drys/topping på kærnemælksfromage?
Her har jeg brugt den lækre hjemmelavede crumble crunch. Fromage smager også lækkert med f.eks. rabarbergelé, rabarber kompot, hjemmelavet krokant med mandler?
Nederst får du også flere tips til hvad du kan servere som topping på dine fromager.
Allerførst får du dagens opskrift
Kærnemælksfromage uden æg – få en god nem opskrift på fromage med kærnemælk
Ingredienser
- 4 blade husblas
- 3 dl kærnemælk kan erstattes med tykmælk/ymer/koldskål ell. lign.
- 30 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 2½ dl fløde piskefløde el. Cremefine
- 1-2 spsk citronsaft kan evt. udelades
Crumble knas
- 6 spsk Crumble knas kan erstattes med andet drys: rabarberkompot, revet chokolade, krokant, brændte mandler
Sådan gør du
- Udblød husblassen i vand i ca. 5-10 minutter
- Varm halvdelen af fløden op (det må ikke koge). Dryp husblassen af og pisk nu husblassen i. Lad flødeblandingen afkøle
- Pisk kærnemælk, sukker og vaniljesukker sammen. (skal ikke koge)
- Pisk nu resten af fløden og vend det i kærnemælksblandingen. Tilsæt den afkølede flødeblanding og smag til med citronsaft og evt. ekstra vanilje
- Hæld fromagen på 4-6 dessertglas og stil dem til afkøling i minimum 1 time, eller til den er stivnet. Kan stivne hurtigere i fryseren
- Drys f.eks. crumble drys på før servering eller andet drys/topping: rabarberkompot, jordbærkompot, krokant el. lign.
Noter
Kærnemælksfromage kan laves i god tid i forvejen.
Kan laves med ymer, koldskål, yoghurt el. lign. Bruger du ymer, skal du nok kun bruge 2-3 blade husblas Opbevar den tildækket med film, hvis den skal holde sig længere tid.Ideer til drys/topping til din kærnemælksfromage:
Jordbærkompot Rabarberkompot Crumble crunch drys Krokant med mandlerKærnemælksfromagen er nem at lave. Prøv en god gammeldags klassisk retro dessert i glas, du kan lave i god tid i forvejen 
Jeg elsker bare kærnemælksfromage! Det er først nu, jeg får prøvet at lave den selv. Denne fremgangsmåde er meget nem synes jeg. Når du smelter husblas sammen med fløde, er du helt sikker på at undgå at husblassen trevler.
Kan kærnemælksfromage laves med andet end kærnemælk?
Jeps du kan bruge næsten alle de surmælksprodukter, du har på lager. Prøv f.eks. denne tykmælkfromage, denne ymer fromage, yoghurtfromage eller koldskålsfromage.
Fromage er en overset og lidt glemt dessert og det synes jeg da lige hermed at vi skal ændre lidt på. 🙂
Denne kærnemælksfromage skulle du da næsten prøve? Hermed bare lige lidt dessert inspiration fra mig til dig. 🙂
Jeg lavede desserten en aften vi fik søde sommerhusgæster på besøg. Bare en nem aftensmad, med suppe og en lille dessert.
Skønt at invitere søde mennesker, uden man behøver stå i køkkenet i timevis. Afslappet, roligt, behageligt, hyggeligt. Det kan vi lide.
Kærnemælksfromagen var en succes. Måske du også skulle prøve den derhjemme engang, til gæster eller din søde familie måske?
Få flere gode nemme fromage opskrifter hér:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.