Kyllingesuppe med chili, peberfrugt og BUKO peber flødeost

DSC_4435

Det er mandag! Weekenden var hæsblæsende og nu er en ny uge i fuld gang.

I dag skal du høre om en lækker kyllingesuppe jeg lavede i weekenden af et par kyllingeschnitzler og en kyllingerest til overs fra fredagskyllingen. Jeg fik også lige brugt en del mælk jeg havde i overskud. Ja mælk! Læs mere om kyllingesuppen nedenfor. Den blev virkelig lækker og var rigtig nem. Endnu bedre: Der var mad nok til to dage. I like! 🙂

Opkrift på kyllingesuppe med chilli og peberfrugt: 

Kyllingesuppe med chili, peberfrugt og BUKO peber flødeost

Forberedelse: 

Tilberedelse: 

Tidsforbrug ialt: 

Portioner: 8-10 pers.

Kyllingesuppe med chili, peberfrugt og BUKO peber flødeost
Det skal du bruge:
  • 4 kyllingeschnitzler (eller kødet plukket fra en kylling)
  • 2 løg og 1 rødløg i tern
  • 2 hønsebouillonterninger
  • 5 fed hvidløg
  • 3 peberfrugter i forskellige farver
  • 3 dl. sød chilisauce
  • 1-1½ liter mælk (erstat gerne med vand og lidt fløde i stedet)
  • 2-3 spsk. olie til stegning
  • Evt. 1 liter kyllingefond (pluk kødet fra kyllingen og kog skroget i en halv time. Har du ikke kyllingeskrog, så brug en ekstra hønsebouillonterning og 1 liter kogende vand).
  • 1 buko flødeost.
  • 1 tsk. karry
  • ¼ tsk chili (afhængig af hvor stærk din chili er og hvor stærk du foretrækker din suppe)
Sådan gør du:
  1. Svits kyllingekød eller kog kyllingeschnitzler/kyllingelår/-bryst en halv time. Gem fonden og pluk kødet fra kyllingen. .
  2. Varm olien. Snit og svits løg i tern. Tilsæt hvidløgsfed og hønsebouillonterninger. Skær eller klip kyllingebrysterne i småstykker eller brug det plukkede kyllingekød og tilsæt..
  3. Svits kyllingekødet til det har skiftet farve. Tilsæt krydderier
  4. Tilsæt mælken (eller erstat med vand og fløde). Lad suppen koge op.
  5. Skær peberfrugterne i skiver og tilsæt til suppen.
  6. Tilsæt en flødeost, gerne Phiiadelphia eller Buko med krydderi.
  7. Lad suppen simre et kvarters tid. Husk også at tilsætte den afkogte fond, hvis du har en sådan eller tilsæt bare en ekstra bouillonterning og 1 liter vand.
  8. Smag suppen til med salt og peber til sidst og lidt ekstra chili, hvis du tør 🙂

 DSC_4450

DSC_4412Jeg har en krukke med dræberchili.

En krukke hvor man skal træde VIRKELIGT varsomt. Jeg havde lyst til at putte ½ tsk. i, men tænkte at jeg hellere måtte dy mig. Der skal jo alligevel også 3 dl. chilisauce i gryden, så klap lige hesten moster. Det var vist godt jeg gjorde det 😉DSC_4431Måske du også har en flaske chilisauce i køleskabet? Jeg havde en flaske og det passede fint med 3 dl. tror jeg. Jeg målte ikke indholdet af, men en halv flaske blev det til. Hvis det er en meget stærk chilisauce, skal du nok lige være lidt varsom.

Tilsæt evt. lidt af gangen og prøvesmag efterhånden. Det du’r jo ikke at suppen bliver flammende stærk og helt uspiselig. Min chilisauce i køleskabet var heldigvis af den søde slags, og suppen blev stærk, javist, men ikke for stærk.
DSC_4420Tilsæt mælken (eller erstat med vand og fløde). Jeg havde 1½ liter skummetmælk der skulle bruges, nu har jeg så også prøvet at koge suppe på mælk. Det gik fint, smagen var i top, dog vil suppen gerne koge over når den er lavet på mælk. Bare lige en servicemeddelelse 😉DSC_4430Tilsæt en Buko ost. Jeg køber indimellem en stabel Buko-oste når de er på tilbud til halv pris. I stakken i køleskabet var der denne Peber flødeost. Jeg tænkte den ville passe godt til den stærke chili-suppe? Brug gerne en anden slags, hvis du ikke lige kan opdrive denne.


Tilsæt til suppen og lad den simre et kvarters tid. Husk også at tilsætte den afkogte fond. Fonden giver en fantastisk smag. Fond kan fryses. Kog derfor gerne et kyllingeskrog af når du tilfældigvis har et skrog og gem fonden til en lækker suppe en anden dag. DSC_4433 Voila. Så er der lækker kyllingesuppe!

Smag den lige til med salt og peber til sidst. Jeg må indrømme at suppen var lidt stærk. jeg måtte faktisk spæde ½ liter mælk til ved prøvesmagningen (startede med 1 liter).

Dejligt med rygende varm og rygende stærk suppe, men ok, den skal ikke være tårefremkaldende stærk jo.DSC_4435 Servér gerne et lækkert madbrød til suppen. F.eks. dette lækre pestobrød med ost og  tomat. Opskriften kan du finde lige her 

Lækker stop madspilds kyllingesuppe. Brug gerne de grøntsager i køleskabet der råber allerhøjest på at blive brugt.

God fornøjelse med kyllingesuppen! 🙂
DSC_4450

Mere inspiration

6 tanker om "Kyllingesuppe med chili, peberfrugt og BUKO peber flødeost"

  1. Sikke en dejlig suppe, den er virkelig god 🙂
    Netto havde den pågældende flødeost på halv pris denne uge, så jeg hoppede på.
    Jeg lavede halv portion, da jeg kun er mig selv – og der er stadig dejlige rester 🙂
    Jeg benyttede en frisk chili jeg havde i køleskabet, synes en hel gav en tilpas stærk men ikke for stærk smag. Derudover havde jeg nogle gulerødder, som var ved at være lidt kedelige de røg også i suppen i bedste stop-mad-spild stil 🙂 – Forsæt med de skønne blogindlæg

    1. Hej Maja
      Det lyder jo bare som den skønneste suppe, god idé at stoppe gulerødder i. Jeg tror at de søde gulerødder vil smage rigtigt godt i chili-suppen, tak for det tip det prøver jeg at huske til næste gang.
      Skønt med supperester på dag 2 for dig, suppen smager jo ligeså godt dagen efter også. 🙂
      Dejligt du tog dig tid til at skrive til mig. Tak skal du have.
      Rigtig god weekend – eller god påskeferie måske 🙂
      Mange hilsen
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *