Appelsinmarineret fredagskylling med æbler og løg i Römertopf

I dag, da jeg storshoppede julegaver, faldt jeg over denne kylling i supermarkedets køledisk. En færdigmarineret kylling med appelsinsmag og godt fyldt op med æbler og løg. Drysset med et fint lag timian. 

Det var til at overskue. En kylling der VAR marineret i forvejen burde jeg kunne orke at tilberede, også selvom futterne var flade og energien var sluppet op efter et 4 timer langt intenst julegaveraid..

Det er jo fredag og i min familie får vi jo ALTID kylling og pommes frites om fredag. Efterhånden er der nogen af os i familien der godt kunne trænge til lidt variation i det tema. Same procedure as EVERY friday.

Når madmoren laver om på kyllingen løber hun dog en vis risiko.Børnene får måske lyst til at flyve fra reden for en dag? Lige netop i dag, da der var alternativ kylling på menuen, var der ikke nogen børn hjemme. De havde andre planer og var blevet kørt i hver sin retning.

Der var kun manden og jeg hjemme til at nyde den lækreste saftigste kylling. Var det mon udsigten til den noget alternative grillkylling der fik børnene til at holde sig væk? 😉

Den appelsinmarinerede kylling blev lækker og jeg er ovenud tilfreds med resultatet. Tænk hvad de store børn gik glip af. Hæ 😉 Manden og jeg havde en candle-light-dinner til gode. Den tog vi igår til den kæmpestore appelsinkylling. Det blev en kaldender-light-dinner – julemåneden taget i betragtning. Og vi blev mætte. Rigtigt mætte 😉

Sådan laver du appelsinmarineret kylling i Römertopf:

Man kan vel strengt taget lave sin egen appelsinmarinerede kylling? Appelsin/timianmarinade i en pose. Kyllingen stoppes i og posen rystes godt. Marineres i 5-6 timer? Ville det ikke være et godt bud? Købe-kyllingen her var derudover stoppet med æbler og løg. Det er bestemt ikke sidste gang vi gør det. Det ville vi også selv kunne finde ud af at gøre. Det var noget virkeligt lækkert fyld.

Jeg startede med at sætte Römertopfen i vand. Den skal minimum trække vand i 30 minutter. Imens skrællede jeg det kilo gulerødder og de 3 porrer der sendte nødskrig fra køleskabet i håb om at blive brugt. Brug hvad du har og stop madspild.

Gulerødder og porrer brugte jeg som bund for kyllingen i Römertopfen. Låget  placeret godt på toppen. Kyllingen var så stor at låget måtte trykkes ned med magt. Kæmpe-monster-kylling på 1600 gr var det jo. Lækker kødfyld sag.

En kylling af denne størrelse skal have min. 2,5 time v. 200 grader varmluft. vi forsøgte efter 1,45 minutter og da var kyllingen ikke færdig. Der går rimeligt langt tid før varmen trænger ind i en Römertopf så beregn god tid.

Når du laver mad i Rómertopf, er det ovn-tiden der er langsommelig, forberedelserne til det der skal stoppes i Römertopfen, er hurtigt overstået. Lav ikke en Römertopf-ret på en halvstresset fredag hvor dine børn skal køres hid og did og hvor nogen har brug for et hurtigt måltid.

Römertopf-retter er ensbetydende med ingen stress og god tid til at vente (alternativt start RIGTIGT tidligt med forberedelserne). God tid havde vi ikke fredag. Men altså konen her er jo stædig. VILLE tilberede den obligatoriske fredagskylling i Römertopfen hvilket betød at først 19.30 kunne manden og jeg sætte os til bords mutters alene for at spise 1600 gram kylling. Behøver jeg sige, at vi blev mætte? 😉

Sådan så den færdigstegte supermøre appelsin-kylling ud. MASSER af saftigt kød!

Stegeskyen fra kyllingen simrede ned i gulerødderne og porrerne, så der blev en fantastisk appelsin-sky som grøntsagerne stegte i og tog smag efter. Lækkert.

Sådan så de færdige grøntsager ud. Helt møre.

Der var rigeligt med kylling til dagen derpå ogs. Den smagte fantastisk med ris til. Stegeskyen passede perfekt som sky til risen. De store unger var hjemvendt her, så ingen undskyldning for ikke at smage på appelsinkyllingen! Hæ! -)

Kyllingen var bedst med ris til men fredag spiste vi dden med pommes frites til. “Same procedure as…..” 😉

Virkelig let og lækkert måltid. Se om du kan opdrive en appelsinmarineret kylling (jeg fandt min i Kvickly), eller også er du måske så køkken-kreativ at du kan lave din egen marinade til den ferske kylling? Du kan sagtens bruge en helt almindelig kylling og drysse det krydderi på du foretrækker? Paprika, barbecue-krydderi salt/peber, ja hvad kunne man ellers bruge?

Min kylling var så kæmpe at skindet hang fast da jeg tog låget af. Det er forklaring på den noget “halvnøgne” fugl du kan se her.

Har du en Römertopf skal du næsten prøve at lave en kylling i den! Kødet bliver meget mere saftigt og mørt end når du grillsteger den almindeligt i ovn. Tag evt låget af det sidste kvarter, så bliver skindet sprødt på toppen. I bunden af kyllingen bliver skindet jo selvsagt blødt men det gør absolut intet. Grøntsagerne får den lækreste smag af kylling, også det er Römertopfen god til. “To-i-et-retter. Tilbehør og hovedret i ét. Det er da nemt?

God fornøjelse med kylling i Römertopf! 🙂

Mange hilsner

fra en trofast Römertopf-fan 🙂

 

Mere inspiration

Læg en kommentar