Bagenørdens nye støvler og blogindlæg om alt andet end mad

DSC_2105

Du bliver snydt for et madindlæg idag. Til gengæld er det et underligt billede af et par fødder med to forskellige støvler på? Hvordan hænger det så lige sammen?

Jo ser du bagenørden arbejdede hjemme idag. Okay så, så bliver vi jo pludselig meget klogere? 😉

Altså jeg arbejdede hjemme i dag. Løste opgaver i fuld koncentration og skrev blogindlæg med sådan en iver at mine skuldre blev helt forkrampede (er der noget der er dårligt ved hjemmearbejdspladser, så er det kontorforholdene. Jeg vil gerne indgive en klage til øh…..mig selv, øhh?)

Her kan du se det blogindlæg jeg har lavet. Så kan du også få en fornemmelse af hvad jeg arbejder med i mit civile liv som bibliotekar. Jeg arbejder som formidler på et folkebibliotek, med meget publikumsbetjening, undervisning og formidling på blog. Et rigtigt spændende, alsidigt job og med en masse gode kolleger. Heldige mig.

I dag havde jeg min første rigtige hjemmearbejdsdag. Jeg havde en udefinérlig boblende lykkefølelse i maven fra starten. Man føler det jo næsten som en helt legal pjækkedag? Altså en dag hvor man med chefens accept kan kaste sig over arbejdsopgaver man brænder for, i fred og ro, uden bimlende telefoner, med god musik i baggrunden og den bedste te i koppen. Det er næsten for godt til at være sandt? Arbejdstimerne forsvandt og den hjemmearbejdende glemte helt at holde frokostpause. Ja jeg glemte faktisk også at gå hjem til tiden, da det blev fyraften. Nu er skuldrene ømme, øjnene fyldt med grus og efter at have knoklet med blogindlæg hele dagen, ja så trækker det ikke i mig,for at skulle lave et natmadsindlæg på bloggen. Det håber jeg du kan forstå?

Nå men hvad var det nu med de støvler så?

2014-01-28 11.21.19

Tja, tjo. Der kan jo ske det glædelige, at når man sidder hjemme og arbejder, så kan pakkeposten pludselig banke på døren og ind kan han komme med stor pakke, som man næsten havde glemt man havde bestilt. Støvler. STØVLER! Lækre støvler købt ved et sko-kup på nettet til under halv pris. To par. En støvle pr. fod. Jeg var da nødt til lige at teste, det er da klart? 😉

Cachott støvler (de lyse). Støvler af den slags hvor fødderne med det samme siger “her vil jeg bo resten af mit liv”. De lilla støvler er drønsmarte med en rap lynlåstalje. Støvler til ingen penge: Jeg har slet ikke plads til eller brug for flere støvler, men indrømmet, de giver mig en lykkefølelse der er ubetalelig. Ja nogle har det med tasker, stilletter, ure eller punge. Jeg har så åbenbart et eller andet med støvler….Sådan er vi jo så forskellige? 😉

Nå men begge støvler passer, er et hit og jeg elsker dem allerede. SÅ praktisk at kunne være hjemme når julemands-pakkeposten kigger forbi. Man har næsten glemt at man selv har betalt for pakken. Næsten. Faktisk fjollet højt at udbryde “TUSIND TAK” med et lalleglad fjoget smil om munden?! 😉2014-01-28 13.35.01Nå men jeg skyndte mig at prøvepasse støvler og knoklede videre med fødderne iklædt hver sin støvle. Hov, jeg glemte at spise frokost, men kom i tanke om, at jeg i et anfald af kådhed og optimisme i morges havde lovet mine teenagere nybagte boller når de kom hjem. Lutter idyl. Hjemmearbejdende mor, lyder jo næsten lidt som hjemmegående ikkke? (nej, det er så bare SLET ikke det samme!) Dagen var jo LAAAANG og der villle da være rigeligt med tid til at røre en hurtig bolledej sammen?

Vi havde sådan en pakke norsk grovbrødsblanding i skabet til overs fra vores Norges-tur. Jeg skyndte mig at røre dejen sammen og lod den speedhæve i ovnen på 50 grader. Ja tiden var selvfølgelig løbet fra mig. Den hjemmearbejdende var så ikke helt så hjemmegående alligevel?!

DSC_2104

Jeg formede et brød og lidt boller og 2. hævning klarede jeg også på speed-maner. Jeg nåede det lige. Der var lune boller som teenagerne, som i deres svundne barndomstider, spiste med smør og sukkerdrys. En sukkerbolle. Uhm. NÆSTEN som at være barn igen? Sønnike efterlyste både varm kakao og varm leverpostej. Ringe servering i sådan et hus hvor der hjemmearbejdes?! 😉

Ulempen ved at arbejde hjemme er helt klart, at jeg er arbejdsagtig også imens jeg sidder og spiser boller. Normalt omstiller jeg mig fra arbejde til fritid på min cykeltur hjemad. Det hjælper at flytte sig fysisk. Jeg kunne slet ikke omstille mig, med min arbejdspc ved min side. Køkkenbord som skrivebord. Jeg ville være nødt til at indrette kontor og lave strategier for arbejdsdagens tilrettelæggelse, hvis jeg skulle have et permanent hjemmekontor. Mine børn klagede over jeg ikke var nærværende nok da de kom hjem. Nej hvor nærværende er man lige, hvis to børn træder ind på kontoret imens man er i fuld sving? Hverken nærværende overfor arbejde eller børn tænker jeg?

Nå så fik du lige lidt arbejdslivs-refleksioner med på vejen og et billede af dagens bolle.

Norsk grovbakst. Sønnike droppede helt protesterne over det grove bagværk, han er den største Norge-fan på jord og alt der kan sætte gang i minder/gode Norge tanker hilser han velkomment, selv groft bagværk. 😉

Bollerne var ikke noget at skrive hjem om. Tunge, tørre og triste. Dejen havde jeg blot rørt sammen med ske på 1 minut (og ikke 10 som der stod på anvisningen) Fy skamme sikke en sjuft.

Nu blev det alligevel til en slags indlæg, selvom det kom til at handle om alt andet end mad. Håber du kan klare dig med synet af en tung, tør, trist norsk grovbolle? ellers er der en servering på vej til dig i morgen igen.

Kig forbi 🙂

DSC_2112

Mere inspiration
By |januar 28th, 2014|Bag facaden|4 Comments

4 Kommentarer

  1. Jenny 4. februar 2014 af 20:23- Svar

    Tillykke med støvlerne.

    Prøv at tjekke Nigella ekspress, der har hun en opskrift på et hurtig bagt (grov) brød

    • Gitte Hansen 4. februar 2014 af 20:26- Svar

      Hej Jenny
      Tak skal du have for det tip. Den side vil jeg tjekke 🙂
      Jeg er glad for mine nye støvler. Dejligt med nye støvleindkøb.
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Pia Andesen 29. januar 2014 af 20:45- Svar

    Dejligt blogindslag. Lyder som en hyggelig dag. Mit seneste bage projekt var øl boller ( gærdej med øl) de blev lækre og luftige, og mine kollegaer fik lov at spise resterne heri formiddags .

    • Gitte Hansen 30. januar 2014 af 21:44- Svar

      Hej Pia
      Ja det var en hyggelig dag og jeg knoklet igennem arbejdsmæssigt også. Dejligt.
      Boller er altid godt. Ølboller? Det lyder da spændende, har du måske en opskrift man kan smugkikke?
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar