Sukkerbrødskage med brombær. Uhm, her får du opskriften på en dejlig nem kage med kokos og brombær. En gammeldags sukkerbrødskage med med frugt.
Sikke en skøn kage du skal høre om her. En saftig og lækker svampet sukkerbrødskage med frugt og kokos. Nem kage, der er lynhurtig at lave. 
Perfekt kage at lave, hvis du har en masse brombær i haven eller har plukket en masse bær i det nærmeste brombærkrat.
Dagens brombærkage smagte SKØNT, med et let strejf af kokos.
Hvad er en sukkerbrødskage?
Det er en meget nem kage, der består af få ingredienser: æg, sukker, mel og nogle gange smør eller olie. Sukkerbrødskagen kan også laves uden fedtstof.
Overfladen bliver sprød og porøs og kagekrummen saftig og svampet.
Denne gang tilsatte jeg 50 gram smør til denne kage og det gav kagen en god smag og ekstra god saftig konsistens. Smør kan sagtens udelades eller erstattes med ½ dl smagsneutral olie.
Som oftest er en sukkerbrødskage uden frugt, men den smager også rigtigt godt med bær eller frugt.
Dagens sukkerbrødskage tilsatte jeg brombær, men du kan bruge alle slags frugter og bær. Bare brug denne opskrift som basis opskrift. 
Kan man både bruge frosne og friske bær til kagen?
Jep. Både frosne bær og friske kan bruges.
Hvis du bruger frosne bær, så vend dem gerne i lidt kartoffelmel/majsstivelse iblandet lidt sukker, det vil opsuge noget af væden.
Når du bruger friske bær, så vend dem gerne i 1 spsk mel. Det kan forhindre at bærrene synker til bunds.
Tjek din fryser, for frosne bær. Måske du har en pose jordbær/hindbær/brombær dybt i gemmerne? Kagen kan nemlig laves med alle slags bær.
Frosne bær kan også ofte købes billigt, hele året rundt. Tjek gerne supermarkedets kølediske, hvis du ikke lige selv har bær på lager selv.

Sukkerbrødskagen er virkelig nem at lave og du skal bruge ganske få ingredienser.
Her får du den nemme enkle opskrift: