Gode hverdagsgrin – smilet er den korteste afstand

Er du klar til et godt grin? 

Følger du bloggen på Facebook, så har du grinet med og af mig i dag. Vi skraldgriner jo alt for lidt i hverdagen, er vi alle blevet enige om i Facebook-kommentar-feltet. Vi skal da grine meget mere. Grine så tårerne løber. Vise glæde, selv den overstrømmende. Smile så ansigtet flækker og en pludselig samhørighed opstår, selv med mennesker vi ikke kender.

Et fællesskab – et bånd. Kloge ord ham Victor Borge udtalte engang, at “smilet er den korteste afstand mellem mennesker”.  Vigtige ord. Kloge ord.2016-11-13-14-05-55Det erfarede jeg på egen krop i dag. Helt ufrivilligt, uplanlagt og som en gave sendt fra helt uventet kant.

Læs min lille hverdagsberetning her. Følger du med på Facebook, så spring gerne over, hvis ikke så spring bare på hér, hvis du trænger til et godt grin:

Gitte – en frisk og frejdig bibliotekar – drøner rundt og hjælper biblioteksbrugere på biblioteket i en pænt stor jyskk provinsby. Der bliver stirret lidt men Gitte smiler kun sødt tilbage, glad for åbenbart at have skabt så god kontakt til så mange dejlige mennesker. Der bliver kigget og gloet med halvforvirrede blikke. Gitte fatter intet, smiler kun og mønstrer et, tror hun, seriøst og meget belærd udtryk. Den kloge bibliotekar du ved. 😉

“Birgitte, Birgitte bergøje…”

Gitte opdager pludselig blæk på fingrene, alle fingrene faktisk! Kuglepennen har lækket. Shit da også! Gitte siger panisk til den unge fyr, hun er i gang med at ekspedere: “Ej undskyld, jeg har jo blæk på fingrene, har jeg mon også fået tværet noget ud på dig??“ “Næh“ siger fyren med det største grin, men du har tværet det rundt i hele ansigtet, og sådan har du altså set ud længe“ 🙂 

Sjælden hudlidelse?

Fra køen udbryder den ældre dame:“Ej jeg troede du havde et sjældent sår eller en slem eksem. Jeg tænkte sådan åh din stakkel, men godt det kun var kuglepen da?!“.
Gitte fjumrer nu forvirret og lettere eksalteret rundt. Får derved tværet lidt mere blæk ud, nu også i pande og på næse. Kigger rundt og bemærker situationens komik. Bryder herefter sammen af grin, og hele køen griner med. 🙂  

Dagens sjov med kuglepen. En skæg leg. Den skulle du prøve 🙂 Nå men skulle du møde mig en dag, med blæk i hele fjæset, så tip mig lige gerne, ikke? 🙂
Hilsen Gitte kald mig da gerne bare fancy-ink-lady
2016-11-16-11-31-54Så stod bibliotekaren der med al sin faglighed og seriøsitet. Midt i en tilstræbt klog og meningsfuld ekspedition der handlede om funktionalitet i digitale apps og hard-core informationssøgning.

Fyren med den rappe replik præstede at holde masken under den 10 minutter lange ekspedition. Han nikkede, smilede og svarede interesseret og medlevende, når jeg spurgte. Jeg fattede ikke en bjælde. Damen i køen kiggede forundret og jeg tænkte : “Sikke en god biblioteksvagt, med nærvær og så venlige, opmærksomme lånere”.

Øjeblikket da køen i fællesskab brød sammen af grin. Åh så befriende altså! Smilet er den korteste afstand mellem mennesker. Den er god nok 🙂 🙂

Det var da bare SÅ fedt at rammerne pludselig blev sprængt dér midt i det hele. Den pæne bibliotekar nu dekoreret med blæksteger og bagefter så også et grineflip så stort, at tårer og blæk flød i stride strømme. Komplet uventet og upassende? Næh bare skønt og befriende, hvis du spørger mig.2016-10-30-11-34-31Nu lyder det jo helt som om vi griner sjældent på biblioteket, og som om vi er tavse stenstøtter der klogt hjælper videre i informationsjunglen imens vi holder på masken.

Sådan er virkeligheden slet ikke. Heldigvis. Jeg smiler og griner meget sammen med lånerne i biblioteket men skraldgriner oftest kun på kontoret ude bagved, når jeg er sammen med kollegerne. Der er meget latter på mit bibliotek, heldigvis, men det slog mig pludselig at de kæmpe skraldgrin går vi alt for stille med. Dem pakker vi væk og finder i stedet den seriøse facade frem.2016-11-11-15-58-54Det slog mig pludselig at det da er for dumt. Skraldgrin hvor du slipper tøjlerne og facaden krakelerer er i virkeligheden det allerbedste øjeblik du kan dele med et andet menneske. Det oplevede jeg på egen krop i dag.

Jeg føler i hvert fald en tæt samhørighed med den håndfuld biblioteksbrugere jeg fik grineflip med sammen i dag. Vi fik pludselig noget sammen, et værdifuldt øjeblik. Det lyder jo så højtravende, men egentlig er det jo ganske simpelt.

Stop op. Vis og føl lidt selvironi og grin lidt mere af dig selv og måske også af og med andre, når og hvis øjeblikket er til det. Et skraldgrin løsner op. Man viser sit sande ansigt og giver også den anden en enestående oplevelse med på vejen.

En bibliotekar eller bankdame med blæk i panden. En sygeplejerske med chokolade på den hvide kittel. En apoteksassistent med tandpasta i mundvigen. Pludselig viser de sig jo at være rigtige mennesker dér bag facaden? Et skraldgrin eller lidt hverdagsfjolleri inviterer én med om til personen bag ved. Jeg elsker det.   2016-10-30-11-29-26

Vi er kun mennesker og vi har kun et liv. Brug, nyd og del øjeblikket – selv de små og allermest fjollede sekunder. Del de gode grin.  🙂

Tak fordi du havde lyst til at grine med sammen med mig. Jeg håber jeg fik dig til at smile, bare lidt?

I morgen venter en ny dag…..Gitte lægger allerede skumle planer. Hvad skal hun mon dog finde på der? Trænger jo allerede til et godt skraldgrin igen. 🙂

Mere inspiration
By |november 16th, 2016|Bag facaden|2 Comments

2 Kommentarer

  1. Lene 17. november 2016 af 07:50- Svar

    Nøj hvor har du dog SÅ meget ret, smilet er bare den korteste vej, og ikke mindst selvironien?. Skøn historie ?? – og så til dine opskrifter – jeg har fulgt dig i et halvt års tid – og ja man behøver jo næsten ikke andre opskrifter, så tusind tak for dem??.

    • Gitte Hansen 17. november 2016 af 21:01- Svar

      Hej Lene
      Tusind tak for din søde hilsen Lene. Den gjorde mig da rigtigt glad.
      Dejligt du havde lyst til at smile med på dagens grin og super hyggeligt at du har lyst til at følge med her på bloggen.
      God fornøjelse i dit køkken fortsat. Dejligt at have dig med her på sidelinjen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar