Kyllinge kødsauce i lækker rød pesto flødesauce

DSC_7128I dag skal du høre om den lækreste menu:  kyllinge kødsauce i rød pesto flødesauce.

Det er en menu der scorer nemme points på mange måder:

  • Det er en supernem og hurtig ret,
  • der er mad nok til to dage (hvis du siger STOP til de storsultne)
  • alle børn (og voksne) vil elske den
  • det er en rimeligt fedtfattig ret, hvis du bruger kyllingefars og Milda-fløde.
  • en klar kandidat i Familiens favorit-kategorien.

Hvorfor lige pesto i flødesaucen? Tja, tjo. Det udsprang af dette glas pesto jeg fandt i køkkenskabet. Piquillo og mandel pesto. Piquillo er en sød chili (såvidt jeg kan læse mig til på wikipedia) . Jeg tror jeg impuls-købte dette glas i en Kiwi/Netto/Fakta-rodekasse?

DSC_7098Hvis du ikke lige kan finde Piquillo & mandelpesto kan du sagtens bruge almindeligt rød pesto lavet af soltørret tomat f.eks., men denne pesto smagte fantastisk lækkert, så kan du opstøve den et sted i en rodekasse er du heldig! 🙂

Jeg iler med at bringe opskriften. Supernem ret, både at købe ind til og tilberede:DSC_7106Kyllinge kødsauce i rød pesto flødesauce (4 personer): 

Kyllinge kødsauce i lækker rød pesto flødesauce
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Kyllinge kødsauce i lækker rød pesto flødesauce
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 4-6 pers.
Det skal du bruge:
  • 500 gram kyllingefars (jeg tænker at svinefars eller oksefars også kan bruges?)
  • ½ liter tomatsauce (eller 2 ds. flåede tomater)
  • 1 hønsebouillonterning
  • 1 glas champignon incl. væde eller 1 bakke friske
  • 3 hakkede løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt i tern
  • 1 glas rød pesto (f.eks. peberpesto eller af soltørret tomat)
  • 2,5 dl. fløde (gerne Milda fløde light)
  • 3 spsk. tørret oregano, ½ spsk. hvidløgspeber (eller alm. friskkværnet peber), ½ tsk. salt
  • Jævning: Maizena udrørt i lidt vand.
  • Evt.: et drys groftrevet ost
  • Tilbehør: 1 pakke fuldkornsspaghetti.
Sådan gør du:
  1. Svits kyllingekød med bouillonterning, peberfrugt, hakkede løg og hvidløg.
  2. Tilsæt krydderier og evt. friske champignon.
  3. Tilsæt tomatsauce ell. flåede tomater.
  4. Tilsæt pesto og skyl gerne glasset med lidt vand, for at få det sidste med.
  5. Tilsæt champignon fra glas og tilsæt også væden.
  6. Lad tomatsaucen simre minimum et kvarter. Kog pasta i ventetiden.
  7. Tilsæt fløde, maizenajævning og evt. lidt groftrevet ost og smag til.

DSC_7112Jeg tilsatte lidt groftrevet ost, fordi der var lidt ost tilbage fra madbrødet jeg lavede til kødsaucen. Osten kan udelades, men den er en rigtig god smagsgiver.

Så er der serveret. En stor lækker grydefuld smagfuld kødsauce, og hvis du vogter lidt over den, kan du være så heldig, at der er mad nok til to dage. Den er dog så god, at du skal vogte over den som en høg, især hvis du har en STORSULTEN umættelig teenagedreng som jeg  😉

Kyllinge-kødsaucen blev spist i en sen aften-solskinsstribe på terrassen. Det var i går der var terrassetemperaturer og ingen blæst. I dag nøjedes vi med at spise resterne. Lækkert og nemt!DSC_7127Her kan du se et glimt af det lækre  hurtige madbrød med oregano og ost vi spiste til kyllinge-kødsaucen.

En lækker hurtig ret til de travle. Nem hverdagsmad. Hurtigere end at ringe til/ og vente på pizzaer fra pizzamanden. 😉

Rigtig god fornøjelse med din kyllinge-kødsauce.DSC_7130En hård arbejdsuge er snart slut. Det har været en dødspændende arbejdsuge for mig. Igen. Skønt.

Arbejdsugen slutter af på skønneste vis.

Jeg er inviteret med til dimissionsfest hos nyudklækkede pædagoger, der gerne vil se deres gamle bibliotekar til deres fest. Så smukt og rørende! Det er fantastisk. Det er næsten 1 år siden jeg har været deres bibliotekar. Jeg glæder mig.

Det er altid STORT når færdiguddannede bliver udklækket. Jeg er den rørstrømske type, der næsten kan knibe en tåre når jeg ser de første studenter springe ud. Gamle sentimentale fjols kan du sige. Ja det kan jeg vist ikke løbe fra 😉

Mon jeg vil blive top-pinlig til dimissionsfesten  i morgen og græde af både lykke og glæde? Jeg savner i hvertfald de studerende og det bliver SÅ godt at se dem igen. 😉

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Mette Madglad 25. januar 2016 af 17:20- Svar

    Jeg har købt et glas rød pesto til denne ret, som indeholder 190 gram af den røde masse. Er det too much til denne ret?! Jeg glæder mig til at smage den.

    • Gitte Hansen 25. januar 2016 af 21:24- Svar

      Hej Mette
      Sådan et glas vil være helt perfekt. Uhm hvor bliver det lækkert! Får også helt lyst til kyllingekødsauce igen 🙂
      Rigtig god fornøjelse med lækkerierne
      Mange hilsner
      Gitte

      • Mette Madglad 25. januar 2016 af 23:36- Svar

        Tak for svar, Gitte. Jeg øffer lige, når retten er afprøvet på familien. ?

        • Gitte Hansen 26. januar 2016 af 19:30- Svar

          Perfekt Mette – det vil jeg glæde mig til. Rigtig god fornøjelse med opskriften 🙂
          Mange hilsner
          Gitte

        • Mette Madglad 26. januar 2016 af 19:51- Svar

          ‘Mumsfilibaba,’ sagde familien, og gemalen overvejer at tage en ordentlig skudefuld af retten med, når det er hans maddag på arbejde. Han og hans kolleger skiftes til at have mad med hver fredag. ?

          • Gitte Hansen 26. januar 2016 af 20:11

            jamen det lyder jo da bare helt perfekt 🙂 Det glæder mig. Tusind tak for din tilbagemelding. Skønt I nu har fået jer en ny livret og god ide at skiftes til en maddag – det er der nok ikke mange mande-arbejdspladser der praktiserer, men sikke da en god ide 🙂
            Mange hilsner og god fornøjelse med kødgryderne til jer begge fortsat.
            Gitte

Læg en kommentar