Müsliboller med tranebær, græskarkerner og kardemomme

Jeg bliver altså ved med at være forelsket i det søde liv OG i de koldthævede morgenboller. De kan varieres i det uendelige! Idag skulle der være møde på jobbet og jeg tog lidt morgendej fra og blandede en portion müsliboller med kardemomme.

Hvor blev de altså bare nogle smukke brød!

Knasende sprøde på toppen og den fineste bløde krumme.

Jeg laver en kæmpe portion koldthævet dej til det meste af ugen på en gang. Jeg tager lidt fra i løbet af ugen til madbrød eller boller med krydderi som her. Dejen kan fint holde sig i en uge.

Det lyder vildt overskudsagtigt at bage til hverdag men dejen tager 15 minutter at lave, og så har man til det meste af en uge. Dagens krydderiboller blev bare suppleret med en halv pose salatmix som bestod af solsikkekerner, trænebær og rosiner. Vildt let. Man kan købe sådanne poser i supermarkedet

Du finder opskriften til basisopskriften på de koldthævede morgenboller her. Opskriften kan som sagt varieres i det uendelige. Prøv æble/rosinboller, abrikos/mandelboller, madbrød med hvidløg osv osv. Tilsæt de korn og kerner du vil. Husk krydderi : Bollerne smager godt med kardemomme, ingefær og kanel. Husk at tilsætte lidt ekstra flydende sød.

Bollerne er virkeligt gode at spise som mellemmåltider, altså sunde mellemmåltider. Bollerne mætter og tilfredsstiller den søde tand. Kast dig ud i projektet! Jeg er blevet totalt fan af koldthævet brød. Fantastisk at det kan passe sig selv i køleskabet imens det hæver og fantastisk at det bliver så lækkert, når det er så enkelt og let! Allerbedst er det at dejen ikke skal æltes og at dejen ikke skal hæve to gange. Du skal bare tage skålen ud af køleskabet og lægge “klatter” på bagepladen og så har du lækkert brød.

Husk at bag dine brød ved stærk varme. 225 grader varmluft. Husk også at sætte en skål med vand i bunden af ovnen, så får dine brød den lækreste skorpe og hæver fint op.

Brødene blæver knasende lækre og smager helt forrygende. Græskarkerner på toppen ER bare toppen! 😉

Se flere billeder her.

Mere inspiration

En kommentar

  1. […] ud over alle sine bredder. Jeg bruger den koldthævede dej til den daglige portion morgenboller og müsliboller – men nogle gange tager jeg en portion fra, og laver et hurtigt […]

Læg en kommentar