Römertopfen fyldes med paprikakoteletter og flødesauce

Jeg har jo skrevet om Römertopfen en del gange efterhånden…Men bær over. Nu kommer der endnu et skyhøjt rosende indlæg.

Jeg bliver nemlig ved med at være imponeret over den lækre mad der kan trylles ud af så enkel en stegeso af rød-ler.

Maden blev lavet i sidste weekend. Jeg kæmper stadig for at komme til hægterne efter en slem  (dødelig føles den næsten som?) forkølelsesvirus. Smagsløgene er ikke intakte, så jeg er glad for at det ikke var idag jeg skulle spise de lækre paprika/flødekoteletter. Det ville have været en skam!

De blev så møre! Jeg skar en kæmpe nakkefilet op til koteletter, en kæmpe nakkefilet, så faktisk var der mad til 3 dage. Vi varierede tilbehøret hver dag. Paprikakartofler den ene dag, ris den næste osv. Så faktisk var det en fornøjelse alle dagene at have lækre møre koteletter at komme hjem til efter lange og travle arbejdsdage. Men ok. På 4. dagen trængte vi så også til afveksling 😉

Opskrift på paprikakoteletter i flødesauce :

1 hel nakkefilet (eller nakkekoteletter/almindelige svinekoteletter. Skær evt. en svinekam op?)

1 pk. bacon

2 glas champignon (incl. væde)

5 løg

5 hvidløg

1 stor dåse konc. tomatpure

½ liter svinebouillon

1/4 ltr. fløde og 1/4 ltr. mælk (brug evt. ½ l mælk istedet hvis du gerne vil spare lidt på kalorierne, der er rimeligt meget fedt i nakkefilet.)

3 spsk paprika

½ brev kartoffelmospulver

Fremgangsmåde :

Nakkefiletten skæres

Nakkekoteletterne steges. Krydres godt med salt, peber og paprika.

Når alle koteletterne er stegt tages de af panden og holdes varme.

Bacon svitses på panden sammen med løg og champignon (gem væden). Svits bouillonterningerne med. Tilsæt paprika.

Koteletterne lægges i Römertopfen (der forhinden har suget vand i mindst en halv time).

Løg/champignonblandingen hældes over. Drys kartoffelmospulver over. Det er et genialt trick der jævner retten.

Fløde, mælk, tomatpure og champignonvæde hældes ved.

Fadet dækkes med staniol (for at fadet slutter helt tæt og fyldet ikke bobler ud). Låget lægges på og nu skal Römertopfen hygge sig i et par timer mindst. 175 grader varmluft.

Bag gerne et godt brød i ovnen imens, eller ovnkartofler f.eks.? Måske også bagte grøntsager. Smart fidus at udnytte ovnvarmen?

Sådan ser paprikakoteletterne ud efter 2½ time i ovnen. Så møre og saftige at de næsten falder fra hinanden. Det kan vi godt lide. Synes du ikke om det, nøjes du bare med at give dine koteletter 2 timer.

Koteletterne blev serveret med paprikakartofler (halve ovnbagte kartofler penslet med olie og drysset med paprika og salt), med gulerodsfad med rosmarin og guacamole.

Guacomole virker måske ikke lige umiddelbart til at så godt til, men vi havde et net modne avocado i køleskabet. Det går jo ikke! Avocado skal man ikke udsætte at tilberede er min erfaring. En dag for meget og pludselig er de brune og alt for bløde. Faktisk viste det sig at være en god ide at lave guacomole.

Hvidløgsdippen  supplerede fint den lidt tunge søde ret.

Her får du lige lynopskriften på guacomole : 

Mos dine avocadoer med 5 fed hvidløg, citronsaft og groft salt. Sådan. Det var da et lyntip! 🙂

Stegesoen har reddet endnu et måltid. Det KAN ikke gå galt i en Römertopf 🙂

Velbekomme!

P.S.: Og hvor ER det dejligt at være på blog-benene igen. Jeg er på vej ovenvande og får en spirende lyst til at lave og spise mad igen. Skønt 🙂

Mere inspiration

10 Kommentarer

  1. Diana Jensen 4. januar 2017 af 16:27- Svar

    Hej Gitte

    Tak for lækre opskrifter.

    Du skriver ikke hvad tomatpuréen skal. Skal den svitses med løg eller?

    Mvh. Diana

    • Gitte Hansen 4. januar 2017 af 20:44- Svar

      Hej Diana
      Det kommer sig ikke så nøje. Håber du nåede. Du kan tilsætte det lige efter løgene eller senere. Retter lige opskriften for en god ordens skyld. Tak for påmindelsen 🙂
      Håber maden vil smage dig/jer 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Malenej Jensen 3. april 2016 af 14:59- Svar

    Hejsa jeg glæder mig til at afprøve opskriften i min nyindkøbte römertopf, tak for mange lækre og inspirerende opskrifter.
    Hvor mange avocadoer bruger du til 5 fed hvidløg?
    Kh Malle

    • Gitte Hansen 3. april 2016 af 20:27- Svar

      Hej Malene
      Håber ikke du har ventet længe på svar? Tjø, jeg ville nok bruge 1 fed pr. avocado – med mindre du har fri dagen efter og godt må lugte lidt af hvidløg 😉
      Håber din debut med Römertopfen gik godt – og at der var succes i første hug. Skriv bare hvis du er i tvivl om noget. Jeg er sikker på at du bliver rigtigt glad for din stegeso – jeg er storfan 🙂
      God fornøjelse i dit køkken <3
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Katja Stock 3. februar 2016 af 15:57- Svar

    Hej Gitte 🙂

    Gæster på lørdag, rømertopf haves af svigerfar, og så vil jeg lave din ret 🙂 Men jeg forstår altså ikke det med pulverkartoffelmos… hvornår skal det i? Og vi er enige om at det skal i så sovsen er ok tyk når det hele er stegt færdig ikke?
    Jeg er lidt småforvirret 🙂
    Kh Katja

    • Gitte Hansen 3. februar 2016 af 20:31- Svar

      Hej Katja
      Lyder helt genialt. Du gav mig lige anledning til at rette opskriften til, for kartofffelmos-tricket har jeg fundet på sidenhen. Drys kartoffelmospulver over inden du tilsætter mælk og fløde, eller bare følg opskriften som den er nu. Tak fordi du spurgte og rigtig god fornøjelse med retten. Jeg er sikker på din svigerfar vil juble 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. rita lykkebo 6. juli 2015 af 21:03- Svar

    Faldt lige over en nakkefilet på 2,3 kg til 69kr,Hvem kan da stå for det? Ikke mig .Den blev skåret ud i koteletter, og så blev der lavet paprikakoteletter i flødesovs.Det smagte helt fantastisk, Vi fik det i 2 dage, og resten af snasket blev lige lunet til et stykke rugbrød om aftenen.Ikke noget madspild her.

    • Gitte Hansen 6. juli 2015 af 21:43- Svar

      Hej Rita
      Heldige dig! Nakkefilet er rigtigt lækkert til koteletter i flødesauce – uhm! Vi har en dybfrossen nakkesteg med her til Norge, kød er ikke til at betale for penge. Du ville kunne have solgt din nakkefilet for det tredobbelte – mindst 🙂
      Lyder som en lækker ret du fik tryllet – velbekomme jer
      Mange hilsner
      Gitte

  5. Jenny 2. december 2012 af 17:47- Svar

    Hej Gitte

    Et tip til jævning, pulverkartoffelmos, hvor meget afhænger af væskemængden og hvor tyk sovsen skal være.

    Jeg vil kun bruge det til gryderetssovs

    • Gitte Hansen 2. december 2012 af 19:29- Svar

      Tak Jenny. Det var da et GENIALT forslag! Supergod idé. Den må jeg huske en anden gang. Wow. TAK for din hilsen og din gode idé.
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar