Airfryer & Actifry – ja hvad er mon det og hvad kan du mon bruge sådan én af de små bord fritureovne til?

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om hvad en airfryer og en Actifry er, så kan du læse mere i dette indlæg.
Her vil jeg samle min viden og mine gode råd og nederst i indlægget, vil jeg linke til mine opskrifter.

For noget tid siden købte jeg en airfryer af nysgerrighed, og jeg er allerede blevet ret så begejstret for den.
Det er en Obh Nordica ultimate fry jeg har – en healthy fry.
Jeps jeg blev fristet, efter at have fået ovnen anbefalet af meget begejstrede naboer:
“Det er altså bare en smart og meget sundere frituregryde. Maden smager super godt og du skal næsten ikke bruge noget fedstof. Pommes frites bliver jo næsten sunde, når du laver dem i den”.
Ej jamen det lød jo næsten for godt til at være sandt?
Min nysgerrig blev i den grad vakt og stimuleret.
Heldigt. Jeg sprang straks på et godt tilbud og som den glade amatør, jeg jo er, vidste jeg faktisk slet ikke inden, at der er forskel på en airfryer og en Actifry.
Derfor dette indlæg. Måske du også gerne vil vide mere lidt mere før du investerer? Måske din nysgerrighed også bliver vakt?
Der er forskel på en airfryer og en Actifry – det vidste jeg ikke i starten, men det ved jeg nu
Da jeg kom hjem med mit nyindkøb, spurgte jeg straks ud en af de store facebookgrupper, om tips, opskrifter og gode råd.
Inden troede jeg at at airfryer og en Actifry, var det samme, men ved at følge trådene i grupperne, opdagede jeg hurtigt, der var forskel.
Hmm, Jeg troede faktisk at en Actifry var en fællesbetegnelse for ovnene, indtil jeg opdagede at det var en airfryer, jeg havde købt. Den glade amatør in action 🙂
Selvom ovnene er forskellige, så er der alligevel nogle fællestræk.
De er begge to små elektriske bordovne, der kan være super smarte alternativer til den almindelige store ovn.
Hvorfor og hvornår er det smart at bruge en airfryer eller en Actifryer?
- En airfryer / Actifryer kaldes også for en sundere frituregryde, eller varmluftsfriture. Du kan tilberede retter med meget lidt fedtstof og alligevel bliver f.eks. pommes frites, grøntsager, kød super sprødt og lækkert. Utroligt, med kun 1 tsk. olie.
- Med en airfryer eller en Actifry, kan du tilberede frituremad og fastfood i en sundere version.
- Du sparer penge på din strømregning, når du bruger en miniovn i stedet for en stor ovn.
- Airfryeren og en Actifry er hurtigere at varme op og maden er hurtigere færdig.
- Genial som bordovn, er den også. Du kan bruge den til at bage boller i eller lave de ovnretter, du ellers ville lave i en stor ovn. De fås i mange størrelser, både små og til den større familie
- Det er nemt, hurtigere, sundere og billigere at tilberede ovnretter eller fritureretter i en airfryer eller Actifry.
- Man slipper for at rengøre den store ovn. Tilbehøret kan vaskes i opvaskemaskinen (det kan tilbehøret til min airfryer ihvertfald)
- Airfryeren eller en Actifry ovn står på køkkenbordet. Smart! Så slipper du nemlig for at få ondt i ryggen, når du skal vende dine pommes frites i den store ovn.
- Den er også genial at koge æg i og vi bruger den også som brødrister. Faktisk har vi ikke brugt brødristeren siden vi fik vores airfryer 🙂

Hvad er en airfryer?
En airfryer er en lille elektrisk varmluftsovn, hvor varmen cirkulerer særligt godt.
Maden tilberedes maden i en lille trådkurv ved varmluft, heraf navnet airfryer=luftstegning.
I en airfryer skal man lige vende/omryste maden undervejs. Der følger en smart lille indsats med, så det er nemt at fylde ingredienser i og nem at tage ud og “ryste” maden undervejs.
Et godt tip: Fyld ikke kurven for meget op. Jo større lag, jo længere er maden om at blive tilberedt og det vil forringe sprødheden. Lav hellere små portioner. De er jo hurtigt færdige.
Teknologien betyder, at retter kan tilberedes langt hurtigere. Ovnen er varm på under 1 minut og du sparer meget på strømregningen, når du kun varmer så lille en ovn op.
At varmen cirkulerer så godt, betyder at den tilberedte mad får en helt særlig sprødhed, også selvom der ikke er brugt meget olie. Ja faktisk kan olie ofte helt udelades.
Smager maden godt i en Airfryer?
JA kan jeg roligt sige. De retter v

