Æblecrumble af julens småkagerester – stop madspild

  • Æblecrumble af julens småkagerester

Æblecrumble af julens småkageresterHar du også stadigvæk julesmåkager tilbage i kagedåsen? Piner det dig lidt at smide dem ud? Synes du alligevel at de er lidt for gode at servere for fuglene?

Kig med her, i så fald. Du kan fint trylle nyt liv til julens småkagerester med denne opskrift. I dag skal du høre om en totalt stop-madspildskage. Æblecrumble af julens småkageresterBrune pærer og runkne æbler fra sommerhus-køleskabet og crumbleknas lavet af mørbankede julesmåkager. Det blev en lækker kage!

Kagerne blev knust og drysset på æblerne og toppen blev drysset med kanel/rørsukker og et par smørklatter øverst. Voila. Sådan tryller man – vupti – en stopmadspilds-æblecrumble af julens småkagerester. Æblecrumble af julens småkageresterJeg har brugt vaniljekranse og julemandens knapper til dagens crumble, altså primært brugt vanilje-agtige småkager. Jødekager vil også være fine. Jeg er gået uden om fedtebrød og chokoladesmåkager, men måske de også ville smage fint i en kagecrumble? Prøv da gerne 🙂

Jeg valgte at dagens crumble skulle være med kanel, da kanel klæder æbler og pærer godt, men ingefær eller kardemomme vil også smage lækkert.

Har du slet ingen kagerester, kan du finde en stribe crumbleopskrifter på bloggen lige her. En af mine  yndlings er denne med farin, kanel og kardemomme. Uhm 🙂Æblecrumble af julens småkagerester

Her kommer opskriften på stop-madspilds-crumblen:

Æblecrumble af julens småkagerester - stop madspild
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Æblecrumble af julens småkagerester
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 4-6 pers.
Det skal du bruge:
  • 3-500 gram knuste småkagerester
  • 2-3 skrællede pærer i tern
  • 2-3 æbler i tern
  • Drys: Kanel og rørsukker
  • 4-5 smørklatter
Sådan gør du:
  1. Skræl frugten. Er der ikke stødmærker ell. lign., så kan du fint lade skrællen sidde på.
  2. Skær frugten i små tern.
  3. Fordel frugten i et tærtefad
  4. Knus småkagerne og drys smuldrekagerne på toppen af frugten
  5. Drys rørsukker/kanel på toppen og fordel smørklatter på toppen.
  6. Bag crumblen ca. 30 minutter v. 175 grader varmluft. Crumblen er færdig når den er sprød og gylden.
  7. Serveres med flødeskum ell. vaniljeis.

Den nemmeste crumble, som ovenikøbet giver rigtig god samvittighed. Skønt at få brugt tiloversblevet frugt og småkager, der er for gode at smide ud, men som har mistet sin (jule)glans.

Skulle vi spørge vores badevægt, burde fuglene måske alligevel få fornøjelsen fremfor os? De trænger uden tvivl mere til julesul end os? 😉

Dette stop madspilds-tip var bestemt ikke for at lokke dig i fordærv. Kan du nøjes med en enkelt portion, går det nok også an. “Alt med måde og lidt har også ret”. Hm.hm. Med denne kage/dessert får vi da spist lidt frugt i det mindste? 😉
Æblecrumble af julens småkageresterEt nemt kagetip fra mig til dig og rørende billigt. Desserten kostede jo næsten gratis. 🙂

Er spændt på om du mon har kagerester overhovedet? En kæk bloglæser skrev på bloggens side på Facebook “Har i vaniljekranse tilbage???? Sikke nogen svagspisere!”

Hvor er I altså skønne derude. Nyder jeres kommentarer, hver eneste én. 🙂

Jeg vil ile til køjs. Mandagen slog mig omkuld. I morgen skal jeg undervise 60 studerende kl. vildt tidligt. Skal være totalt skarp i pæren – så dynerne kalder. Søvn kan udvirke mirakler, skal vi ikke bare sige det? 🙂

See you in the morning 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar