madbrød eller en lynhurtig pizza. Det lyder mega-overskudsagtigt," data-link="https://nogetiovnen.dk/pizza-med-skinke-af-koldthaevet-dej-stop-madspild/" data-image="https://xhgnv2ng.photoncache.com/wp-content/uploads/2017/01/DSC_3344.jpg">

Pizza af koldthævet dej - nemt og hurtigt Når man altid har en stor portion koldhævet dej i køleskabet, kan man jo sagtens! Så er det nemlig rigtigt nemt hurtigt at bage en portion morgenbrød, frokostboller, madbrød eller en lynhurtig pizza.

Det lyder mega-overskudsagtigt, men tro mig, det er faktisk ganske nemt. Du skal blot have en stor røreskål med låg og et køleskab med plads til skålen i. Billedresultat for bagenørden koldhævet grunddejHer i huset rører jeg en kæmpe portion dej ca. 1 gang om ugen.

På 3-4 dagen rører jeg lige lidt ekstra hvedemel i, så passer det med at portionen kan række til en ny omgang skal røres. At røre en portion dej tager ikke meget tid og anstrengelserne lønner sig. Tro mig 🙂 Gem gerne lidt  dej i bunden af skålen, inden du rører en ny portion, den dej vil nemlig kunne fungere som surdej.

Når dejen er klar, skal skålen blot tages ud af køleskabet og dejklatter lægges på en bageplade, som straks herefter kan bages. Smart!

I dag blev det til en lynhurtig pizza og det var simpelthen bare den koldhævede dej der blev “smurt ud” på en bageplade med en dejspatel. Jeg brugte olie til at “glatte” pizzaen ud med – det var SÅ nemt!Pizza af koldthævet dej - nemt og hurtigtSom topping brugte jeg rødløg, ost og skinke/hamburgerryg, fordi jeg lige havde et par pakker der trængte til at blive brugt. Du kan bruge alverdens fyld og det er derfor også en oplagt “Stop madspild-menu”. Du kan få brugt lige det der trænger allermest: Riv en osteskorpe, brug en rest pålæg eller en runken peberfrugt?

Det er januar måned og her huset tærer vi på depoterne, både fedtdepoterne på kroppen og lagrene i køkkenskabe, skuffer og fryser. Det går faktisk rigtigt fint. Flere dage har budt på Stop madspilds-menuer og jeg elsker det! God samvittighed og kostpenge og indkøbstid sparet. Genialt! 🙂Pizza af koldthævet dej - nemt og hurtigtSom jeg skriver i opskriften på den koldhævede dej, så kan du bruge lige de meltyper du foretrækker til den koldhævede dej. Jeg er fan af havregryn, rugmel og hørfrø, måske du foretrækker andre meltyper? Husk dog, at mindst halvdelen af melet helst skal være hvedemel, for at dejen kan hæve ordentligt op. Ellers er der frit slag – fuldkornshvedemel, majsmel, speltmel?

Du skal blot røre mel i, indtil grydeskeen kan stå af sig selv i røreskålen. Dejlig præcis angivelse, ikke? Don’t worry! Den virker! 😉Billedresultat for bagenørden koldhævet grunddejNedenfor får du opskrift og anvisninger på fyld til dagens pizza.

Jeg kan da kun opfodre dig til at lave en kæmpe portion grunddej som basis – det vil lette dig for mange ture til bageren efter morgenbrød og mange hovedbrud når dagens madpakker skal smøres. Her i huset bager vi en pladefuld hver morgen. Alle mand spiser en morgenbolle og smører hver en frokostbolle.Billedresultat for bagenørden koldhævet grunddejNår dejen er lavet, tager det kun 25 minutter til der er nybagt brød. Det kan vi godt få presset ind om morgenen imens nogen går i bad og andre tømmer opvasker. 🙂

Det er nemt at trylle aftensmad af dejen også og her kommer opskriften på dagens nemme lynhurtige pizza:

Pizza af koldhævet dej – nem pizzadej opskrift

Pizza af koldhævet dej - nem og hurtig pizza
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen