Et varmt bankende fødselsdagshjerte

 

Bagenørden har fødselsdag og er blevet fejret med manér hele dagen. Skønne gaver, kram, kys og sang fra familien i morges. Kæmpekage og krammere fra kolleger resten af dagen lang.

Jeg havde i den grad sørget for at gøre opmærksom på mig selv. Jeg kom glad ind af døren udbasunerende : “Jeg har fødselsdag”! Man kan godt være glad for og på sin fødselsdag, selvom man er en kvinde godt på vej op i fyrrerne! Jeg kan ihvertfald! 🙂

Om årsagen til de mange krammere delvist skyldtes at jeg havde en kæmpe kage med under armen, skal jeg lade være usagt, men mon ikke det hjalp lidt på succes-raten? 😉

Jeg bagte en lynhurtig kanelkage til mine kolleger i går aftes . Den kan røres sammen på 5 minutter og den kan mætte MANGE munde. Kan anbefales som kollegakage eller som “klassens-time” kage.

Kagen blev spist til sidste krumme…og jeg siger jer, at den er STOR! Men ok, jeg har også mange – og SKØNNE kagesultne kolleger! 🙂

Det har været en helt igennem fantastisk dag. Folk har været så overstrømmende både med hilsner på Facebook og i det virkelige liv. Fantastisk at opleve sådan en hjertevarme der er strømmet til mig fra mennesker helt tæt på og fra nær og fjern.

På jobbet blev jeg overrasket med gave fra min kollega, kram, smil og lykønskninger fra andre kolleger dagen lang.

Pludselig vrimlede det ind på biblioteket med glade studerende og undervisere. Det viste sig at være Campus Koret, der havde indøvet en flerstemmig fødselsdagssang til mig. Hvor var det fantastisk og hvor var det rørende. Jeg sugede det til mig. Heldigt at fylde år netop på Campus-korets øvedag. God timing 😉

Sangen gjorde mig glad langt ind i kroppen og den varmede i den grad det nu midaldrende gamle (forfrosne) bibliotekarhjerte 🙂

Det var dog et smukt initiativ. Sang skaber glæde i krop og sjæl 🙂

 

Dagen sluttede af med at drømme sig tilbage til sommerens italienske forbindelse.

Heldigvis har vi en regel her i huset der siger, at den der har fødselsdag, må bestemme hvilken restaurant familien skal spise på. Middag ude i byen. Det skal der til på en fødselsdag.

Siden sommerferiens tur til bl.a. Italien har jeg jævnligt drømt/fantaseret/hallucineret? mig tilbage til de milimetertynde pizzaer vi købte der. Pizzaer der kom ud af stenovnen efter 3 minutter. Pizzaer der smagte helt igennem fantastisk og var knasende sprøde.

Rygterne går, at vi her i byen har et pizzeria der er konkurrencedygtigt på pizzafronten. Pizzaerne skulle kunne konkurrere med de italienske. Restauranten proklamerer at det faktisk ER italienske pizzaer man kan købe der (selvom ejeren ikke er italiener). Hm, hm. Skulle vi lade det komme an på en prøve?

Den restaurant skulle vi da prøve af og pizzaerne var bestemt klasser over en ordinær pizza fra den almindelige pizza-mand, men helt på niveau med de italienske var den ikke. Til gengæld kostede den næsten 4 gange så meget som de italienske pizzaer  og vi skulle vente 45 minutter fremfor 5 minutter.

Men lækker var den nu, min yndlingspizza med skinke og champignon og konkurrencedygtig var den. Eller tæt på

Ingen klagesang her. Pizzaerne var gode, bestemt, men jeg hallucinerer nu stadig om de italienske tilstande. De (billige) fantastiske is, de sprøde tynde pizzaer, klimaet, bjergene, solen og restaurantpriserne. SUK.

Drømte mig lige lidt væk, lige der i restauranten. Tænk hvis temperaturen var 30 grader højere og vi kunne have spist maden i det fri? Hvis vi kunne have sluttet dagen af med en stracciatella-is langs strandpromenaden?

NÅ – jorden kalder. Tilbage til virkeligheden! Temperaturen er på 0-punktet udenfor, målt i grader, men der er plusgrader inde i min krop. Det har været en SKØN herlig fødselsdag. Dagens blogindlæg er derfor fyldt med glade følelser og et varmt bankende fødselsdagshjerte.

Der vil af naturlige grunde ikke være en opskrift i dagens indlæg. Bagenørden har NYDT sin gourmet-pizza og virkelig NYDT at holde fri i køkkenet…

men vi ses igen i morgen.

Promise 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar