Fedtfattige banankiks med havregryn, tranebær og mandler

Her en hilsen fra Bagenørden. 🙂

En træt bagenørden, der takker af efter en 10 timers arbejdsdag. Hjernen har arbejdet på højtryk, pulsen har været oppe. Der er blevet flyttet rundt på bunkerne på skrivebordet, der er kommet hul på nogle arbejds”bylder”, men GAB! Nu er det sidst på dagen og bagenørden er underskudsagtig…

Hvad kunne passe bedre, til sådan en dag, end et hurtigt lille indlæg om en hurtig lille småkage? En så hurtig småkage, at man næsten tror det er løgn? Ovenikøbet en meget kalorielet og fedtfattig en af slagsen??Ja lyder det næsten ikke for godt til at være sandt??

Her ser du de eneste ingredienser den lille lette småkage består af.

Jep. Det passer.

Mos en banan og tilsæt to dl havregryn, så har du “dejen” til de hurtige lette banancookies. Kager man lige kan svinge sig op til at lave, selv på en “underskudsdag”.

Fedtfattige banankiks med havregryn, tranebær og mandler
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Fedtfattige banankiks med havregryn, tranebær og mandler
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 12-14 stk
Det skal du bruge:
  • 1 banan
  • 2 dl havregryn
  • Evt. tørrede tranebær/rosiner/grofthakkede mandler
Sådan gør du:
  1. Mos bananen
  2. Rør havregrynene i
  3. Tilsæt evt. rosiner/tranebær/grofthakkede mandler
  4. Sæt små dejklatter på en bageplade beklædt med bagepapir med to teskeer og tryk dem lidt flade.
  5. Bag "kiksene" ca. 10-12 minutter v. 175 grader varmluft.

DSC_2214Har du en halvbrun banan i køleskabsskuffen, der trænger til at blive brugt, og går du ind for “Stop madspild”, er det også en hurtig og sund måde at få den banan brugt på.      
DSC_2215
DSC_2218Hvis du er på slankekur og helst ikke må/vil indtage kalorier, er disse banancookies er rigtigt godt alternativ til lidt sødt. Et fiberholdigt mellemåltid er de også. Og det er godt 🙂DSC_2219Altså. Det siger jo lidt sig selv, at med så få ingredienser, og fraværet af smør, sukker og æg, så vil det blive en “snyde-cookie”. En cookie der slet ikke smager som en cookie, sådan som du (i dine drømme?) sandsynligvis forestiller/hallucinerer dig til? 😉DSC_2220Den lille banancookie smager som en sød havregrynskiks, og det er nu heller ikke så ringe, hvis man bare er HUNGRENDE men gerne vil tabe sig.

Kagerne/kiksene smager allerbedst på bagedagen og der går slanketricket jo nok lidt fløjten. Det du’r jo ikke at spise dem allesammen – selv – på en gang, vel??DSC_2221Nu skulle indlægget egentlig være slut, men altså. Jeg kan ikke lade være. Banan-kiksene har jeg nemlig også lavet i en “guld-udgave”. 🙂

Jeg flottede mig og tilsat to ekstra ingredienser: to spsk. tørrede tranebær og en håndfuld hakkede mandler.DSC_2328

DET var altså bare lækkert. Jeg synes du skal starte med at springe til guld-udgaven, hvis du spørger mig! 😉DSC_2332Rigtig god fornøjelse med dine havregryns-kiks!

Tænker, at du ikke vil blive HELT så skuffet, hvis jeg døber den lille cookie…havregrynskiks?

Så er forventningerne vel ligesom nedjusteret en smule?? 😉

Mere inspiration

10 Kommentarer

  1. Stephanie 5. august 2015 af 10:41- Svar

    Skal “kiksene” være sprøde ?

    • Gitte Hansen 8. august 2015 af 14:15- Svar

      Hej Stephanie
      Ja jeg husker det som de blev sprøde på kanten og lidt bløde midti? Jeg håber det er svar nok?
      Beklager mit sene svar – er spændt på om du fik afprøvet banankiksene
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Susanne Albrektsen 15. juni 2015 af 12:11- Svar

    Jeg har lige bagt dem med 25 g hakket chokolade til mine dagplejebørn : ) De kunne godt lide dem.
    Vi havde nemlig nogle bananer der trængte til at blive spist,
    så det passede jo bare så fint.
    Vh . Susanne private dagpleje.

    • Gitte Hansen 15. juni 2015 af 21:22- Svar

      Hej Susanne
      Lyder rigtigt godt og godt at tilsætte lidt chokolade. God måde at få brugt brune bananer på og dejligt dine små børn godt kunne li’ dem. Tak fordi du tog dig tid til at skrive feedback til mig – jeg blev rigtig glad for din besked 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Katrine 24. april 2014 af 15:06- Svar

    Hej 🙂
    Jeg skriver fordi jeg er ved at kreere en sund(ere) udgave af en cheesecake, hvorfor jeg tænkte ovenstående kunne udgøre det som bund. Jeg har forsøgt at blende mandler, banan og havregryn sammen (for at den bliver ensartet), men jeg synes den bliver noget gummi-agtig? Tror du jeg skal lade være med at blende massen? Hvordan formår du at lave dine kiks sprøde og lækre? 🙂 Og har du måske nogle tips til at gøre den sprød? 🙂

    • Gitte Hansen 24. april 2014 af 20:18- Svar

      Uha, det var en svær en. Jeg ville nok ikke binde an med at bruge denne som bund til en ostekage. Kagerne bliver sprøde, men bløde i midten og har en smuldrende tendens. Faktisk er det jo mere kiks end kage og jeg tvivler på om konsistensen vil kunne binde nok, når der ikke er fedtstof i. Jeg kan ikke råde dig, ville nok ikke gøre forsøget selv. Jeg lave almindelig cheesecake men reducere i smør/olie og bruge en light flødeost.
      Rigtig god fornøjelse med hvad du end nu beslutter dig for 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Astrid 24. marts 2013 af 12:45- Svar

    Jeg bagte til min søster 🙂 dem med chokolade flager i var rigtig gode, har desværre ikke smagt dem med lakridspulver. Ja hvor meget kokus, bare lidt, på gefulen 😉

    • Gitte Hansen 24. marts 2013 af 14:47- Svar

      Uhm. Lyder lækkert. Bager også mest på “fefulen” – på slump er lige mig. 😉 Prøver det af en dag. Tak for tippet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  5. Astrid 23. marts 2013 af 13:27- Svar

    Er netop ved at lave dem, 3 varianter 🙂
    -med kokus, fint hakket mandler
    -med kokus, fint hakket mandler og små chokoladeflager
    -med kokus, fint hakket mandler og lakridspulver

    Bliver spændende 🙂

    • Gitte Hansen 24. marts 2013 af 12:03- Svar

      Ej hvor spændende Astrid

      Skriv lige igen når du har prøvesmagt, ikke? Er altid nysgerrig efter nye gode ideer. Kokos lyder godt! Hvor meget putter du i?

      Tak for din hilsen
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar