Grillede hvide asparges er den lækreste delikatesse og så er de super nemme at tilberede. Her får du opskriften på sprøde lækre hvide asparges på grill.
Heldige mig. Jeg fandt et bundt asparges til tyver hos den lille købmand. Det passede perfekt! Vi havde grillen i gang, i det skønne vejr, så jeg prøvede at grille aspargesene. 
Det var super nemt. De blev så gode og fik fine grillstriber. Sprøde, faste, møre, men stadig med bid.
Så lækre i al sin enkelhed. Opskriften har jeg glædet mig til at dele med dig.
Den er super nem og kan selvfølgelig også bruges til grønne asparges. Prøv f.eks. disse grillede grønne asparges med parmesan – uhm.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter med asparges. Både de grønne og de hvide.
