Rabarbergalette. Her får du opskriften på en lækker og meget nem rabarberkage. En sprød galette med rabarber. Skøn kage, der smager godt og er hurtig at lave.
Først nu prøver jeg at lave galette og den var en stor succes!
Det er en meget nem måde at bage rabarberkage eller rabarbertærte på. Den opskrift kommer jeg til at bruge mange gange fremover.
Genialt med en kage, du kan bage helt uden form.

Hvad er galette?
En galette er en type fransk tærte, der traditionelt er lavet af nem mørdejsbund med smør. Dejen rulles ud og kan fyldes med enten frugt, grøntsager eller kød. En galette bages uden form.
Dejen folder man op over fyldet, så der kommer den karakteristiske galette kant. En galette bliver flad og ofte rund og har en stor åbning i toppen, hvor fyldet kan ses. Læg derfor gerne frugten i et fint mønster.

En galette, du vil servere som kage eller dessert, skal sødes med sukker i dejen. En dessert galette kan fyldes med bær eller frugt.
Du kan også undlade sukker i dejen og fylde din galette med f.eks. grøntsager eller kødfyld og servere den som hovedret?
En galette kaldes vist også for en fransk tærte?

Det er nemt at lave en galette og du skal bruge få ingredienser. Dejen minder meget om en mørdej.
Der er dog sirup og æg i denne dej, så den er nem og hurtig at samle.
Jeg rullede bare dejen ud direkte på det bagepapir, kagen skal bages på. Nemmere bliver det ikke.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme rabarberkager.

Opskriften er super nem og du kan se den lige her
