Vi går fra fest til fest her i huset og vi holder dampen oppe på rene lykkeendorfiner. Solen skinner. Himlen er blå og i dag markede vi dimissionsdagen for Mikkel der blev blå student.
Måske det er fordi jeg er mor? Fordi jeg er ved at være (halv)-gammel og sentimental? Måske det bare er fordi jeg er rørstrømsk og altid har følelserne uden på tøjet?
Når studenterne springer ud, får jeg næsten altid lyst til at knibe en tåre. Smukke, unge mennesker på kanten af livet. Glæde. Eufori. Lykke. Til en barnedåb får jeg samme følelse. Al den glæde og alt det der skal ske, i det nye liv der venter. Det er så stort.
Studenter lykke, lyse sind og åbne døre til verden
Måske det også er glæden i kroppen, der gør mig sentimental. Jeg får det helt store smil på, når jeg ser en hestevogn eller lastbil køre forbi med en flok hujende studenter. De gør mig mere glad end de aner. Ser jeg en vogn, stopper jeg op og vinker hæmningsløst til de glade unge mennesker imens jeg storsmiler fra øre til øre.
Det er en lykkelig tid for alle studenterne og vi stornyder alle øjeblikket sammen med dem. Jeg gør og jeg tænker også dig måske?
I denne uge har jeg oplevet alt stærkere. Det har været en intens uge for os, siden vi sidste weekend holdt et kæmpe fødselsdagsbrag af en fest, en fest fyldt med lykke og kærlighed. Vi har rutchet på en kæmpe-bølge af glæde, som windsurfere i medvind.
Bølgen virker uendelig. Vi er stadigvæk helt på toppen og tør næsten ikke kigge os omkring af frygt for at opdage lurende farer i farvandet. Lige nu er der ingen sky på vores himmel og i dag fik lykkebarometret et par ekstra takker i vejret.
Mikkel fik overrakt sit eksamensbevis på HF og vi havde nogle gode timer sammen. Rektorens dimissionstale var glad og positiv og der blev talt om de gode værdier der er/har været på skolen: rummelighed, fællesskab, samvær. Talen havde gode budskaber.

Blå studenter har selvfølgelig en blå løber 🙂
Møder man forhindringer på sin vej, er der altid en udvej. Skal man samme vej som andre, er hjælpsomhed og fællesskab de bedste egenskaber. Der blev talt om, at karakteren ikke gør dig til et godt og bedre menneske alene.
En af Mikkels klassekammerater holdt den fineste tale. Hun var så glad. Var taknemmelig for sine gode klassekammerater og de allerbedste lærere. Hun var så positiv og satte pris på skolens gode værdier. Så klog på livet hun var – allerede som ganske ung. Ih altså.
Ja jeg er vist blevet sentimental på mine gamle dage, men jeg står ved det og tåren i øjenkrogen får lov at blive.
Det var en stor dag, som sluttede med at Mikkel og kammerater dansede rundt om Den Jyske Hingst i byen. En god tradition her i Randers. Der var vist kø omkring hingsten, for mange studenter fra byens gymnasieuddannelser stod for tur. Der blev hujet, pebet, dyttet, sunget, klappet og smilet og jeg vil æde min stråhat på, at det ikke kun var mig der havde en enkelt tåre i øjenkrogen. 😉
Jeg er jo rimeligt opmærksom på ikke at udlevere mine familiemedlemmer her på bloggen og jeg spurgte pænt min søn om lov til at måtte et dele et studenterbillede af ham. “Det er ok mor” og jeg ved, at når han siger det, så ER det ok.
Her ser du Mikkel. En glad student der lige er kommet ud fra engelsk-eksamen. Stolt og glad
Vi stod klar alle mand og Amanda gav sin bror studenterhuen på. “Jeg er ved at springe i luften af stolthed” sagde den pavestolte storesøster flere gange.
Hun var virkelig glad på hans vegne og den uforfalskede søskendekærlighed viste sig fra sin allerbedste side. Vi forældre nød bare øjeblikket med de to smukke, unge, glade mennesker. Vores to. De allerbedste to <3
De er tæt forbundne som søskende og de har altid været de allerbedste venner. De har aldrig skændtes. Jep det passer. De er så gode for hinanden. Søde, seje og skønne unge mennesker og ja – nu bliver jeg vist igen et sentimentalt gammelt fjollehovede, men jeg står gerne ved det. Ih altså. Suk hjerte – brist ej.
I mandags, da Mikkel havde fået huen på, havde vi fri allesammen og vi benyttede lejligheden til at tage på tur ud i det blå. Sådan en dag, er det vigtigt at gøre noget man kan huske.
Mariager er et fantastisk smukt sted, især i solskinsvejr og vi var heldige, at Restaurant Saltbøssen havde åbent. Se lige en beliggenhed, hva? Er den ikke svær at stikke? 🙂
Havet var blikstille. Himlen knaldblå og ænder padlede idyllisk rundt i fjorden. Vi sad lige der på terrassen med havudsigt og legede sommerferie med lys og glæde i krop og sind. “Hvor er det altså bare en god dag” sagde studenten flere gange.
Vi andre nød det også, men jeg må indrømme, at når mine børn er glade og særligt begejstrede over noget, ja så bliver jeg ekstra jublende. Altid. Ustyrligt glad.
Se lige mig. Jeg er lykkens pamfilius.
Café Saltbøssen er det allerbedste sted, hvis man er til fisk. Gode buffet-retter har de også, men vi valgte stjerneskud, varmrøget laks og fiskefiletter med dagens kartoffel. Alle var begejstrede. Fin menu til prisen og den smukke udsigt er jo komplet ubetalelig.
Der følger tit sølle brød med når du bestiller stjerneskud, men her fulgte der faktisk en lækker urtebolle med. Jeg er fan. Se lige en lækkerbisken 🙂
Det var en lækker varmrøget laks, ifølge min mand, så vi giver også denne anretning en positiv anmeldelse på vejen. Amanda spiste fiskefiletter og dagens kartoffel. Også et hit.
Et skønt sted at nyde sin mad i det fri.
Tiden stod stille og det var totalt sommerferie-agtigt. Danmark viste sig fra sin allersmukkeste side. Sus du gerne en tur forbi Mariager, en dag du er på køretur. Det er virkelig en smuk by og omgivelserne ikke mindst.