Fastelavnsboller uden gær. Creme boller som fastelavnsboller bagt nemt og hurtigt med bagepulver. Kig med og får opskriften i dagens indlæg. De kan laves på en halv time.

Det er højsæson for fastelavnsbollerne og selvom der ligger flere varianter på bloggen, skulle jeg da lige prøve en ny i dag.
Halløj hvor blev de bare gode og jeg vil da straks dele opskriften med dig. 🙂
Versionen du skal høre om i dag er uden gær.
Vi er i sommerhus lige nu og vi havde ikke lige fået en gærpakke med. Det blev derfor den gode bagepulver-kringledej fra bloggen, jeg brugte og sikke et hit.
Fastelavnsbollerne blev gode og sprøde og de var faktisk klar på ½ time alt incl. fordi de 2 x hævning jo helt kunne springes over. SÅ nemt.
Hvis du følger bloggen trofast, vil du vide, at jeg ikke er storfan af at rulle deje ud. Jeg undgår det helst, hvis jeg kan slippe 🙂
Dagens fastelavnsboller uden gær blev derfor lavet som boller med creme på toppen. De kaldes også for åbne fastelavnsboller.
Det tager ingen tid at bage med sådan en dej du undgår, at den gode creme løber ud. Genialt.
Jeg har overvejet dette eksperiment længe og i dag skulle ideen afprøves. Kæmpe succes!
Brød og kager bagt uden gær bliver sprødt og lækkert, men det er allerbedst på bagedagen.
Lav derfor ikke flere end I (og jeres naboer?) kan spise.
Denne portion er perfekt. Der bliver 14 af denne portion, så spring du bare på. De kan dog sagtens fryses også.
Hvordan laver man så de nemme fastelavnsboller?
Tjo såmænd bare sådan her. Tryk en fordybning i en bolle og læg creme på toppen. Pynt med glasur. Voila 🙂
Opskriften på de gode og hurtige boller med creme og glasur får du lige her: