Brød med tomat. Her får du tips til hvordan du kan lave lækre bruschetta af en rest brød.

Hvis man, som jeg, indimellem bager lidt meget brød. Lidt for meget brød. Hvis man indimellem bager brød, der flopper, som ikke vil hæve, men som bare forbliver flade, men som alligevel er for gode at smide ud.

Så kan man lave hvidløgsbrød med tomat og krydderier på. Tomatbruschetta.

Brød med tomat og krydderi - stop madspild

Brød med tomat og krydderi – stop madspild

Det er så enkelt at det næsten er hurtigere end at bære brødet i skraldespanden eller ud til havens fugle.

Brød med tomat og krydderi - stop madspild

Du skal bruge : 

Brød (gerne flækkede grovboller)

Hvidløgsolie

Tomater

Hvidløgspeber og salt til toppen.

Evt. frisk basilikum?

Fremgangsmåde : 

Flæk brødet. Pensl halvdelene med hvidløgsolie (man kan købe den færdigblandet eller man kan lave den selv. Pres 2 fed i en halv kop olie. Du kan også undlade hvidløg, hvis du ikke er så vild med det, og nøjes med olien).

Brød med olie

Vær lidt rundhåndet med olien når du pensler. Det er den der gør brødene sprøde og lækre. Ja ja jeg ved det. Vi skal tænke på kalorierne, men altså, i færdigkøbt hvidløgsbrød er der langt mere fedt i og dette brød er med fuldkorn og meget mere mættende. Ja jeg er fyldt med gode undskyldninger 😉

Når brødene er penslede, lægges tomatskiver på. Disse pensles også med olie og drysses med krydderi på toppen. Jeg brugte mit yndlings hvidløgspeber. Husk at tomater skal krydres godt, da de er ferske i smagen.

Brødene kan tilberedes på et kvarter, eller deromkring. Fastfood i den sunde knasende sprøde ende, ja tak! 🙂

Brød med tomat og krydderi - stop madspild

Brød med tomat og krydderi - stop madspild

Brød med tomat og krydderi - stop madspild

Nu skal brødene i ovnen på 225 grader varmluft i 10 minutter (ca). Brødene skal blive knasende sprøde og lækre og tomaterne bagte. Kan du mon fornemme det her? Måske skal de have et kvarter? Kig til dem et par gange.

Brød med tomat og krydderi - stop madspild

Brød med tomat og krydderi - stop madspild

Brødene kan spises som tilbehør til suppe, som tilbehør til dagens ret i mange afskygninger, gerne pastaretter, eller de kan spises som frokostbrød i weekenden.

Effektiv måde at få ryddet ud i brødkassen på. Stop madspild. Stop brødspild. 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.