Brændte mandler i ovn. Uhm i dag får du opskriften på lækre brændte mandler med honning, lavet i ovnen.

Uhm – ud af det blå opstod en lyst til brændte mandler.
Er det mon fordi julemåneden nærmer sig? Er det mon fordi jeg tilfældigvis er helt vild med sukkermandler?
Eller er det simpelthen bare fordi jeg er den lykkelige ejer af mandler i kilovis i køkkenskabet lige nu?
Jeg har en masse mandler, der er klar til nye eksperimenter og nye mandel-eventyr.
Jeg skal ikke kunne sige det, men gode argumenter for at lave sukkermandler er der rigeligt af.
I dag eksperimenterede jeg med honningristede mandler tilberedt i ovn fremfor på pande. Det skulle prøves.
Jeg kombinerede sukker og honning og det gav en lækker karamelliseret overflade. Du kan også sagtens nøjes med honning. Jeg tilsatte lidt salt også. Uhm sikke en god idé. 🙂
Det blev en vidunderlig portion sukker- honningristede mandler med salt. Brændte mandler med honning lavet i ovnen var en succes!
Har du ikke prøvet at lave brændte mandler før, kan du sagtens kaste dig ud idet.
Det er ikke svært og anstrengelserne lønner sig! De smager ustoppeligt godt! 🙂
Nederst i dette indlæg, får du inspiration til hvad du kan bruge de honningristede mandler til.
Du får også andre opskrifter på brændte mandler, for de kan nemlig laves på mange måder.

