Chokolade rosiner med både hvid og mørk chokolade. Uhm her får du opskriften på nem hjemmelavet slik.
Uhm – i dag skal du høre om de lækreste godter – nemlig nem hjemmelavet slik af allerbedste slags.
Godterne smager godt til jul, men er også fine resten af året. Prøv at trylle en portion som fredagsslik. En skål vil med garanti forsvinde hurtigt.
Chokolade rosiner er de nemmeste godter du kan lave.
Faktisk skal du kun bruge to ingredienser, nemlig rosiner og chokolade.
Jeg har lavet en version her både med hvid og mørk chokolade. Jeg har kun brugt rosiner, men du kan med fordel også bruge tørrede tranebær. Prøv dem sammen med den hvide chokolade. Halløj en lækkerbisken 🙂
Du kan også blande lidt grofthakkede mandler i chokolade rosinerne og så putte dem i en lille papirform. Prøv også at tilsætte lidt cornflakes, som i denne opskrift.
Det vil også være rigtig lækker konfekt at servere.
Chokoladerosinerne er ofte på konfekt-programmet her i familien. Mest fordi de er lynhurtige at lave og så fordi vi alle er vilde med dem.
Faktisk er det også rimeligt billige julegodter også, ihvertfald sammenlignet med prisen på konfekt lavet af marcipan.
Chokolade rosinerne kan du også lave som en lille snack, hvis du er på slankekur men alligevel gerne vil synde…..lidt.
Hvis du kan nøjes med en lille portion, er de ikke de allermest kalorieholdige. Ihvertfald ikke hvis du bruger mørk chokolade med højt kakaoindhold.
Bliver du akut lækkersulten er chokoladerosinerne også et godt bud. Du kan bruge al slags chokolade, du har på lager.
Jeg har dog her brugt Odense chokoladeovertræk, en rigtig god chokolade til konfekt.
Du kan lave rosinerne både med hvid og mørk chokolade og mørk, eller nøjes bare med en af varianterne.
Uanset hvilke du laver, så vil begge slags vil forsvinde hurtigt hjemme hos dig.
Al slags chokolade kan bruges: mørk, hvid eller mælkechokolade. Nougat kan også bruges.
Det er også oplagt at trylle en portion, hvis du lige har en chokoladerest.
Jeg plejer tit at lave chokoladerosiner af den smeltede chokolade der er tilovers, når jeg laver konfekt. Bare lige et stop chokoladespildstip til dig.
Opskriften på de lækre rosiner får du her. Den er mega nem.