Det er vilde dage vi danskere oplever.
På få uger – ja nærmest få dage – har vi oplevet ting, vi aldrig troede vi skulle komme til at opleve i fredstid. Samfundet er isoleret. Grænserne lukket ned og vi er alle mere eller mindre sat i Corona-karantæne derhjemme.
Det er svært at følge med, både på det menneskelige og det samfundsmæssige plan og tingene går rigtigt stærkt – ja nærmest time for time sker der ændringer i antal smittede, nye restriktioner, nye lande der dømmes som rød zoner.
Aktiekurserne rasler ned, butikker og hoteller går konkurs, flyselskaber indstiller trafikken og færger ligeså.
Folk er fanget i Danmark og udenfor landets grænser. Hvor er vi sikre? Herhjemme eller var vi sikrere udenlands? Det er skræmmende, når selv normalt så sikre zoner som stuen hjemme hos bedstemor, er blevet til et farligt sted.
Panik kan man nemt blive ramt af.
Mette Frederiksen og Søren Broström fra Sundhedsstyrelsen er troværdige og sikre støtter for os. De tager et kæmpe ansvar på deres skuldre og det vi kan – som borgere – er at lytte på anbefalingerne og tage dem alvorligt.
Da anbefalingerne fra myndighederne lød: “Vi må handle NU” forvekslede mange tilsyneladende ordet “handle” som en invitation til store hamstrings-indkøbsture, med det resultat at varerne alt for hurtigt tømtes og der slet ikke var nok til alle.
Jeg græder indeni, når jeg læser om mødre der nu ikke kan købe mælkeerstatning, fordi nogen – i panik – har glemt at tænke på næstekærligheden og kun haft øje for sin egen baby midt i kaosset.
I går aftes – i endnu en vigtig tale til nationen, meldtes at grænserne ville lukke. Dette resulterede i, at mange tog det som invitation til at storhamstre i grænsekioskerne.
Vi står sammen ved at holde afstand, men hvis der er noget der ikke er i en grænsekiosk, så er det afstand mellem mennesker. 
Jeg ved, at det er dybt menneskeligt, at tænke på sin egen overlevelse, men jeg græder alligevel lidt indeni, når vi mennesker så tydeligt viser, at fællesskabet intet betyder og at smitterisiko tilsyneladende er noget “fjernt” og uvedkommende for den enkelte. Som om det drama vi lige nu oplever er en drama-serie vi spændt følger næste afsnit af på TV – uden nogen sammenhæng med den verden og virkelighed vi selv lever i.
DU betyder noget og det du GØR betyder noget – også for alle andre end dig selv
Dette var ikke ment som et hak i tuden til dig der stormede i Netto onsdag aften kom til at købe 8 pakker gær.
Reptilhjernen reagerer i panik og hamstring kan være en menneskelig reaktion, men jeg HÅBER virkelig at du og vi alle fremadrettet vil lytte på de anbefalinger vi får og gøre det rigtige, så vores samfund og ikke mindst vores sundhedssystem ikke bryder sammen.
- Vi skal bevare roen.
- Vi skal begrænse smitten.
- Vi skal lytte på myndighedernes anbefalinger
- vi skal tænke på vores næste – og ikke kun på os selv.
Der skal være nok til alle – og især dem der virkelig trænger. Der er brug for tilstrækkeligt med fødevarer og lægehjælp: der er virkelig brug for det, når det virkelig gælder.
Corona-kaos har de sidste vist personlighedstræk vi ikke vidste vi havde – både på godt og ondt.
I samfundet rejser der sig lige nu bevægelser, hvor mennesker står sammen og virkelig VIL hjælpe og udvise næstekærlighed.
Jeg græder indeni – men også af glæde. Hvor er det bare dejligt at mærke!
Vi oplever sundhedspersonel der byder sig til med ekstra arbejdskraft og medicinstuderende der sætter studierne på standby og aktivt melder sig på Corona-barrikaderne.
Vi oplever Facebook-grupper der popper op i lokalmiljøer – hvor mennesker aktivt tilbyder sin hjælp til udsatte borgere. De påtager sig at købe medicin- og indkøbsvarer til dem der er forhindret på grund af sygdom, nedsat immunforsvar eller karantæne.
Vi oplever nabofællesskaber, hvor folk deler gær-pakker med hinanden, og ovenikøbet bager en portion lune boller til et menneske de ikke kender, eller tilbyder modermælkserstatning til sultne babyer der mangler.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
Man kan sige meget skidt om Corona, men hvor er det også bare skønt at opleve så megen hjælpsomhed, kreativitet og næstekærlighed, som situationen trods alt også har budt og stadig byder på. Det gør mig glad – som menneske <3
Corona-bibliotekar – bibliotekar på helt nye måder.
Som offentlig ansat er jeg sendt hjem på hjemmearbejde.
Måske du tænker, hvad kan man da lave som bibliotekar, når nu man har lukket biblioteket?
Jeg siger dig at vi kan trylle!
Biblioteksbrugerne tænker vi 100% på og vi formidler bibliotekets tilbud for uformindsket styrke, bare på nye måder og på nye platforme.
Corona lukker IKKE det digitale bibliotek, som mine kolleger så fint skriver her:
Jeg har lige sendt denne Facebook-status-melding til mine kolleger, efter 2 intense dage på hjemmearbejdspladsen.
Efter en vild uge med Corona panik, sidder jeg alligevel tilbage med en varm og stærk følelse indeni.
På biblioteket. kan vi altså bare noget, også når verden udenfor prøver at vælte os. ❤
Korpsånd, handlekraft, initiativ, kreativitet og hjerter der konstant banker for brugerne, bare på nye måder og nye platforme.
Alt det vi ikke kan, men så kan – og gør – vi bare noget andet ❤
Alle rækker hænder ud og handler og tænker hurtigt og samarbejdsviljen er stor, fra alle sider.
Vi kan ikke være tilstede fysisk, men vi er levende og tilstede alligevel, både som kolleger og overfor vores brugere.
Maskinen kører, selv i modvind og BIBLIOTEK er vi stadig, med hud og hår, liv og sjæl ❤
Om Corona kan siges meget skidt, men de sidste dage understreger virkelig, at Randers Bibliotek er verdens bedste bibliotek og den bedste arbejdsplads.
Det er en fryd at være med på holdet. Tak skønne kolleger 😍
Pas godt på dig selv og din familie.
Håber snart vi ses igen IRL ❤ / Kærlig hilsen Gitte
Coronatiden er en vild tid – en tid som vi mennesker vil huske på fremover altid – på godt og ondt.
Jeg har allerede lært rigtigt meget som menneske:
Alt det vi tror på og som bare fungerer – samfundet – som vi kender det – kan ramle på chokerende kort tid.
Et samfund kan sættes i stå over natten. Det har jeg ikke haft fantasi til at forestille mig før, men det ved jeg nu.
Skræmmende, som menneske, at opleve en virus, som endnu ikke kan bekæmpes med en kur eller medicin.
Vi – som civiliserede mennesker – er så vant til at læger kan redde os og at lægekitler altid kan hjælpe mod vira og baciller – men i Corona-sammenhæng bygger lægerne færgen imens vi sejler.
Ingen kender endnu næste skridt og ingen ved hvad fremtiden vil bringe. Videnskaben – og sundhedsvæsenet – må for en gangs skyld give fortabt og nøjes med at bekæmpe, inddæmme og slukke ildebrande, men uden brandslukker, for den er endnu ikke opfundet
Corona-evidens har vi endnu ikke og det er skræmmende at opleve som menneske synes jeg.
Intet er sikkert i denne verden og intet sted – ej heller:
Selv store mastodonter, kæder, selskaber, firmaer vakler hvis vi kunder bliver væk bare få dage. Det vi troede på og altid har kendt til, kan pludselig ophøre med at eksistere med et knips. Områder, lande og sikre zoner kan blive usikre på et splitsekund, når rejsevejledninger ændres. Pludselig kan vi måske ikke komme hjem, når vi vil?
Følelsen af kontrol og følelsen af at være herre i eget hus er fundamental:
at vide hvad man skal lave i morgen, i weekenden, næste uge og selv beslutte om man vil se sine venner, til koncert eller fyre sin opsparing af på en rejse til Maldiverne. Om vi vil tage metroen på job og holde møde med vores kolleger. Nu bestemmer vi pludselig ikke selv.
Frihedsfølelsen er en fundamental vigtig ting for os mennesker og når andre beslutter, at vi skal spærres inde, forstår vi først til fulde hvor vigtig den frihed er.
Format og karakterstyrke – modgang gør stærk:
Jeg har oplevet mennesker, kolleger, chefer, myndighedspersoner og også statsminister Mette F. vokse kilometer på få døgn og vise en styrke og et format vi aldrig havde troet vi skulle opleve.
Jeg havde tillid før, men jeg bøjer mig i støvet og har en kæmpe og en nu endnu større respekt.
Der bliver vist enorm karakterstyrke og format i disse dage – mange har fået en vild og voldsom ilddåb og handler på gefühl, rygrad og intuition – en sådan situation, som den vi står i, er uden fortilfælde og ingen har kunnet forberede sig med uddannelse, kurser eller baggrundsviden.
Den menneskelige styrke rejser sig indefra og mange viser sig at have uanede kræfter – modgang gør stærk. Tak for det og tak for at passe godt på alle os andre <3
Vi bygger færgen imens vi sejler og jeg håber virkelig snart at Corana-færgen snart kommer godt og sikkert i havn.
Tak fordi du læste med.
Del gerne en kommentar med dine Corona-tanker herunder, hvis du også har brug for at få luft
Pas godt på dig selv, dine kære og alle os andre også <3
Kærlige hilsner til dig fra mig / Gitte
