Hel kylling i airfryer. Kan man virkelig stege en hel kylling i airfryeren? Jeps det kan man. Det er super nemt og den bliver sprød og lækker.

Jeg elsker min airfryer! Især i denne tid, hvor vi skal spare på strømmen, er den lille mini-varmluft ovn et kæmpe hit.
Det er sjældnere vi bruger den store ovn. Måske bloggen skulle tage navneforandring til nogetiairfryer.dk? 😀

Det er SÅ nemt at lave en hel kylling i en airfryer. Vi har købt en lidt større airfryer, med plads til f.eks. en hel kylling. 
Jeg fik plads til kyllingen i trådkurven. Den kylling jeg brugte, vejede 1,2 kg. Håber også du kan få plads til en hel kylling i din? En større kylling kan sagtens bruges, forlæng evt. tilberedningstiden lidt.
Hvis ikke, så kan du også tilberede en parteret kylling i airfryeren. Få tips i opskriften.
Kyllingen lagde jeg i trådkurven, jeg ved ikke om man kan lægge den ned i det store rum?
Så vil man kunne tilberede en større kylling og måske en lille andesteg? Uh det må vi lige eksperimentere med. Foreløbigt har jeg kun prøvet at lave andebryst og andelår i airfryeren – også et hit.

Grillkylling bare med salt
Vi krydrede bare vores kylling med salt, så den blev som en sprød grillkylling fra grillbaren. Uhm så lækkert 🙂
Du kan også pensle kyllingen med marinade. Få opskrifter i noten til opskriften nedenfor.

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: