Frossen kylling. Her får du tips til hvordan man kan tilberede en frossen kylling i ovn.
Hejsa! Her en påskehilsen fra mig.
Et hurtigt indlæg fra en noget fortravlet bagenørd. En ferierende bagenørd, der er så heldig at være inviteret til familiemiddage og familiefødselsdage hos familie og venner fra nær og fjern.
Hold da op hvor er det godt og hyggeligt med god tid til at se de mennesker man holder af. Store og små nevøer og niecer. Gudebørn. Svigerforældre. Forældre. Søstre. Svogre. Gode venner.
En Tysklandstur og et feriebarn blev det også lige til, men hold da op hvor har vi fået set meget til landevej og E45.
Påsken er dog noget atypisk for mig i år. Vi er næsten ikke hjemme! Andre laver den mad vi spiser, når vi drager rundt på gæstevisitter. Huskokken har fri i disse dage.
Vi er hjemme for at sove og skifte tøj, men kødgryderne står ubrugt hen.
Ret mærkeligt, når der plejer at være “Noget i ovnen” konstant!

I morges gjorde vi klar til endnu en dag med gæstevisitter. Vi ville dog være hjemme til aften og tænke tænke.
Hvad nu med mad, når man er sent hjemme? Vi havde ikke nået at købe ind, men jeg fandt en frossen kylling i fryseren.
En frossen kylling? Hvordan kan den dog nå at tø op til aften? Tænke, tænke.
Vi ville være afsted i 6-7 timer. Hvad med Römertopfen, ved svag varme? Kunne den mon ikke tø sådan et stykke frossent fjerkræ op??
Hov! Og hvad gemte der sig også i køleskabet? Kartofler, gulerødder til overs fra en af vore bilture. 4 rødløg fra svigermors kolonihave.
Kunne man mon ikke stoppe alle herlighederne i Römertopfen?
Tiden var knap. Der kunne ikke tænkes nyt. Beslutningen blev hurtigt truffet.

