Ribbensteg med sprød svær. Her får du opskriften på en god gammeldags opskrift på klassisk ribbensteg med sprøde svær. Den gode brune sovs får du også serveret her.
En ribbensteg indeholder noget mere fedt end end flæskesteg, så kødet bliver altid ekstra saftigt og mørt under tilberedningen.
Det er super nemt at stege en ribbensteg i ovn og den passer næsten sig selv. Forberedelserne tager få minutter.
Hvorfor lægge ribbenstegens svær i vand?
Jeg lader stegen stege med sværen ned i vand først. Det gør at sværen åbner sig, så det er nemmere at få den saltet ned imellem rillerne. Faktisk så er det én af hemmelighederne bag de særligt knasende sprøde svær.

Sådan laver du en perfekt mør saftig ribbensteg med sprøde svær – få gode tips her
- Sørg for at stegen er ridset som den skal. Gå alle snit igennem. Pas med på med ikke at snitte helt ned til kødet. Kødsaften vil nemlig kunne gøre sværene bløde.
- Salt stegen godt. Drys/gnid salt ned imellem alle snit – det er nemmest med fint salt syntes jeg
- Brug gerne stegetermometer. En ribbensteg skal have en kernetemperatur på minimum 65-68 grader. Temperaturen stiger lidt i hviletiden.
- Hvis din steg er meget ujævn i formen, så kan du lægge en kartoffel eller en kugle staniol under, så din steg kommer i niveau
- Er dine svær ikke knasende sprøde til slut, så kan du få dem til at boble op ved at give dem få minutter v. 225 grader varmluft med grill fra øverste varmeelement. Bliv ved ovnen, og hold øje, da sværene lynhurtigt kan blive mørke.

Få inspiration til flere lækre opskrifter på flæskesteg nederst i dette indlæg.
Opskriften på dagens steg er rigtig nem og du får den lige her:
