Pæretærte. Uhm i dag får du opskriften på en rigtig nem og lækker pæretærte med chokolade og marcipan.
En helt almindelig pæretærte, der blev tryllet om til en endnu mere syndig lækkerbisken, fordi jeg puttede marcipan og chokolade i.
Pæretærten var en pludselig indskydelse. En bakke pærer i køleskabet trængte til at blive brugt og der var rester af marcipan og chokolade til overs fra julen.
Sådan gik det til, at stop madspild, blev til en god og lækker kage. Sådan går det tit her i huset 😉
Tærten serverede vi for gæster, og den vakte stor jubel.
Pæretærten blev virkelig lækker og vil også sagtens kunne bruges som dessertkage også.
Her er den serveret i min hjerteform, der er så fint et tærtefad, både til jul men også resten af året.
Tærtedejen er nem at lave. Bare spring på.
Jeg trykkede bare dejen ud i formen og pressede små flade stykker og lagde på toppen. Nemt!
Brug bare kagerulle – hvis du foretrækker det. 🙂
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Pæretærte med chokolade og marcipan – få en nem opskrift her:

Ingredienser
- 150 g smør
- 240 g hvedemel
- 125 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk stødt ingefær kan udelades
- 1 æg
- 1 spsk vand
- 6-8 pærer - skrællede Godt modne. Æbler kan bruges også. Syltede pærer kan også bruges
- 100 gram marcipan kan udelades
- K100 gram grofthakket chokolade kan udelades
Sådan gør du
- De tørre ingredienser blandes og smørret smuldres i.
- Dejen samles med ægget og en spsk. vand. Brug gerne røremaskine. Dejen bliver hård og fast.

- Dejen deles i to og rulles enten ud eller trykkes ud i tærteformen med fingrene. Mit tærtefad var hjerteformet, men du kan også bruge et almindeligt tærtefad med diameter på ca. 28 cm

- På tærtebunden fordeler du grofthakket chokolade og store marcipanstykker.

- Ovenpå fordeler du dine skrællede pærer.

- Til slut fordeler du resten af dejen på toppen.Rul dejen ud med kagerulle eller pres små stykker sammen med hænderne. Du kan også smuldre dejen "crumbleagtigt" på toppen

- Til slut pensles med vand og drysses med perlesukker. Så er pæretærten klar til ovn.
- Bagetid ca. 35-40 minutter ved 175 grader varmluft.
- Tærten er færdig, når den er gylden og sprød.

- Tærten kan serveres lun. Den smager fantastisk med creme fraiche, flødeskum eller måske en kugle vanilleis til?

Noter
En skøn tærte med pærer, marcipan og chokolade. Den er så god og nem at lave er den også
Når jeg bager, bruger jeg altid smør i kager.
Jeg er vild med smørsmagen i kager, er du også? Det behøver ikke være Lurpak, men rigtigt smør. Åh SMØR! <3
Dejen deles i to og rulles enten ud eller trykkes ud i tærteformen.
Jeg trykker bare dejen ud i fadet, når jeg laver tærte. Jeg er nemlig ikke så stor fan af at rulle dej ud med kagerulle.
Måske du foretrækker kagerulle? Hvis ikke, går det altså fint med at trykke dejen ud.
Du behøver ikke lade dejen køle af i køleskabet hvis du trykker den ud. Det er nemmere at trykke en blød dej ud.
Lutter gode sager, der er i den tærte. Marcipan og chokolade.

Pæretærten smager skønt med creme fraiche, vaniljeis eller flødeskum til.
Du kan finde mange flere opskrifter på lækre pærtetærter på nogetiovnen.dk – se et udvalg her:















Hej Gitte!
Mange tak for din opskrift på en superlækker pæretærte! Vi havde godt nok kun en plade chili-chokolade i skabet, men det kan heldigvis også anbefales 😉
Bedste hilsner
Dorthe