Lækker saftig æblekage med marcipan, makroner og appelsin

  • Safttig syrlig æblekage med marcipan og appelsin

Safttig syrlig æblekage med marcipan og appelsinAltså kan hun da snart finde på flere æblekager! Den sidste måned har jo budt på æblekager i stribevis, lige fra gulerodskager med æble, bagte æblekager med makroner, æblekage med kanelsukker og æbletærte og æblemuffins und so weiter, und so weiter.

Den æblekage du skal høre om i dag er HELT anderledes, så læs bare videre!. Den har et interessant syrligt twist af appelsin, som bestemt klæder en æblekage. Dejligt at få en afveksling fra æble/kanel-versionerne. Der er noget med appelsin og marcipan. Det klinger godt i forvejen, men at tilsætte appelsin til en æblekage var da en sand succeshistorie.

Safttig syrlig æblekage med marcipan og appelsin

Endnu mere genialt er det at der man i denne kage får brugt intet mindre en 12-15 æbler, så har du mange æbler i haven er denne kage et rigtigt godt bud!

Mine kolleger har godkendt kagen i dag.

Min søde kollega Louise skrev disse tak-ord til mig efter kaffetid: “Man kommer jo næsten i den 7. himmel, når man spiser denne kage!”. Orv det lyder jo himmelsk, men forklaringen er vist nærmere at vores fælles-kontor i øjeblikket faktisk HEDDER d. 7 himmel. Nå pyt, kagen var god og skal vi ikke bare sige at det er budskabet 🙂Safttig syrlig æblekage med marcipan og appelsinHer kommer opskriften på lækker syrlig saftig æblekage med marcipan, makroner og appelsin (2 tærtefade eller 1 bradepande på 20×30 cm):

Du skal bruge:

Lækker saftig æblekage med marcipan, makroner og appelsin
 
Lækker saftig æblekage med marcipan, makroner og appelsin
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 1 tærte
Det skal du bruge:
  • 10-15 æbler (afhængig af størrelse
  • 4 æg
  • 100 gram smeltet smør
  • 200 gram sukker
  • 400 gram mel
  • 4 tsk. bagepulver
  • Saft og skal af 1 appelsin
  • 200 gram knuste makroner
  • 200 gram groftrevet marcipan.
  • Evt. tilbehør: Flødeskum, creme fraiche, vaniljeis?
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  2. Skræl æblerne og skær i både. Læg dem i vand indtil de skal bruges.
  3. Pisk æg hvidt og luftigt med sukker
  4. Tilsæt smeltet smør.
  5. Tilsæt revet marcipan og knuste makroner.
  6. Skyl appelsinen og riv skallen i dejen. Pres appelsinsaften i.
  7. Tilsæt mel iblandet bagepulver.
  8. Skær æblebådene i småstykker og vend dem i dejen.
  9. Smør 2 tærtefade og fordel dejen heri.
  10. Bag æblekagerne i 40-45 minutter nederst i ovnen. Kagerne er færdige når de er faste og der ikke hænger dej ved strikkepinden. Kagerne er fugtige/svampede men hænger fint sammen.
  11. Kagen er frisk, saftig, sød og syrlig og du behøver intet tilbehør. Lidt flødeskum måske, men det kan sagtens undværes.

 

 

Safttig syrlig æblekage med marcipan og appelsin

Jamen jamen, sikke dog nogle lækre æblekager med appelsin jeg fik lavet på næsten ingen tid! Stop madspilds-kager var det jo også, for jeg fik brugt dagens aktuelle nedfaldsfrugt og også lige en rest makroner jeg fandt i bunden af køkkenskabet. Makroner er godt i kage!

Makroner og marcipan er godt i kage!

Makroner i kombination med marcipan…. oh la la og så æble og appelsin…. Så lækkert sammen! Tænker du at det er en lidt underlig konstellation? Alligevel skulle du unde dig selv at prøve! 🙂

Så lækre æblekager, og der bliver 2 tærtefade  eller en stor bradepande. Der er  nok til både familien og kollegerne. Kagen vil passe fint til både kagebord og dessertbord.Safttig syrlig æblekage med marcipan og appelsinMin kære gemal havde for en gangs skyld lyst til at smage kage og OG VED I HVAD?  Han tog 2 gange! Han er jo slet ikke kagetypen ellers, men denne kage kunne lokke ham. Sønnike tog også to store stykker (og han har heller ikke spist kage længe). Det er altså gode anbefalinger det her!

Rigtig god fornøjelse med dine æblekager. Sus en tur ud i haven og saml de æbler op der er raslet ned i dagens blæsevejr. Hvorfor? Du skal lave æblekage i morgen! 🙂

Så er appelsinkagen eller skulle vi sige æblekagen klar. Har du kaffe på kanden?  🙂Safttig syrlig æblekage med marcipan og appelsin

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Dagmar 28. september 2014 af 19:32- Svar

    Hallo Gitte,
    der Apfelkuchen sieht sehr lecker aus. Ich habe mal eine Frage,
    kommt der Saft von der Orange auch mit in den Kuchenteig oder nur die Schale ??
    LG
    Dagmar

    • Gitte Hansen 29. september 2014 af 20:22- Svar

      Hallo Dagmar.
      Ja man soll Saft und Schale für Kuche brauchen. Lecker marcipan-kuche mit Orangen-geschmack 🙂
      Gute vergnügung 🙂
      Grüsse Gitte

  2. Mette 23. september 2014 af 19:35- Svar

    Hvis du kommer med kagen, giver jeg alt den kaffe, som du kan drikke 🙂
    Her dufter også dejligt at kage – Hjerteforeningens gulerodskage – dufter HIMMELSK af kanel! Mine kollegaer bliver glade i morgen 🙂

    • Gitte Hansen 23. september 2014 af 21:04- Svar

      Hej Mette
      Orv manner det lyder da ellers bare rigtigt lækkert. Ja den gulerodskage er bare rigtig god og lækker, snupper gerne lige med en kop kaffe til 🙂
      Håber kagen vækker jubel hos kollegerne. Du bliver populær i morgen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. tina nymann 23. september 2014 af 17:45- Svar

    Altså den der fedtfattige gulerodskage er jo helt eminent:-)
    Du får 5 point herfra!!
    I aften skal den stå sin prøve endnu engang, for vi har jo ‘Tirsdags-herrerne’ i aften og de ved noget om kager……

    • Gitte Hansen 23. september 2014 af 21:14- Svar

      Hej Tina
      Så dejligt at høre! Vi må huske at sende roserne videre til hjerteforeningen.dk som er ophav til den oprindelige opskrift 🙂
      Tusind tak for dagens positive hilsen fra dig. Dejligt og held og lykke med Tirsdags-herrerne. De lyder som nogle hårde kage-dommere 😉
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar