•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Fedtfattig gulerodskage med æble, kanel og kardemommeLørdag, solskin, dovendriven på trampolinen og adhoc sygeplejerske for sønnike med brækket arm.

Dumpe lyde af æbler der rasler ned fra æbletræet.  Æblerne lander blødt på det lange græs. Jamen altså, hver eneste weekend kan vi høste en kæmpe skål æbler og hvor er det da skønt. Ingen beklagelser herfra. 😉Æbler

Det skulle da lige være, at det nogen gange kan knibe med påhit-som-heden og energien til at få produceret noget af alle de æbler.

Det var også udfordringen i dag.  Tænke, tænke. Lækkersult følte jeg ikke. Selv en Bagenørd kan få fed kage nok. Hvis det skulle være, skulle det være en kalorielet kage. Hvad med en gulerodskage med kanel og revet æble, helt uden fedtstof?

Ja den prøver vi da og jeg gad kun skrælle 5 æbler, resten gemmer jeg til i morgen. Måske der er mere æble-energi der?DSC_9255

Her kommer opskriften på:

Gulerodskage med æble sund fedtfattig opskrift

Fedtfattig gulerodskage med æble, kanel og kardemomme
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 50 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Ret: Frugttærter og bradepandekager
Kategori: Brød og kager
Keyword: æble, gulerodskage
Portioner: 2 tærter
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 æg
  • 250 gram farin
  • 8 revne gulerødder
  • 6 revne æbler
  • 325 gram mel
  • 2 tsk. natron 1 tsk. bagepulver, 1 knivspids salt.
  • 2 tsk. vanillesukker 5 tsk. kanel og 1 tsk. kardemomme,
  • Drys: Flormelisdrys eller hvid glasur eller flødeostglasur - se ingredienser nedenfor

Flødeostglasur

  • 200 gram flødeost naturel
  • 2 dl flormelis
  • 100 gram blødt smør
  • 1 tsk vaniljesukker

Sådan gør du

  • Pisk æggene godt med farin. Brug elpisker eller røremaskine.
  • Tilsæt revne gulerødder og æbler
  • Bland melet med kanel og kardemomme, vanilje, bagepulver og natron og tilsæt.
  • Rør forsigtig blot med dejskraber
  • Pensl to tærteforme (ca. 28 cm i diameter) og fordel dejen heri. Du kan også bage halvdelen som muffins? Kagen kan selvfølgelig også bages som en stor kage.
  • Bag gulerodskagerne i ovnen i 25-30 minutter v. 175 grader varmluft. Kagerne er færdige når der ikke længere er dej på den strikkepind du stikker i 🙂
  • Der breder sig den lifligste duft af gulerod/-æblekage. Der må snuses 🙂
  • Lad kagen afkøle før du putter topping på

Noter

Tilsæt evt. rosiner og grofthakkede nødder til kagen, hvis du synes.
Kagen kan kan drysses med flormelis, du kan putte glasur på eller du kan røre en frosting af 200 gram flødeost naturel, 2 dl. flormelis og 100 gram blødt smør, 1 tsk. vaniljesukker
Kagen kan også bages som muffins og den er frysegnet
Hvis du fordobler portionen, vil jeg tro at den passer til ovnens store bradepande
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En svampet og lækker gulerodskage uden tilsat fedtstof

Fedtfattig gulerodskage med æble, kanel og kardemommeJa man tror det næsten ikke når man smager kagen? Den er SÅ svampet og lækker. En skøn kage. Æblerne giver kagen saftighed og gulerødderne giver den sødme. Helt perfekt

Tilsæt evt. rosiner og nødder til kagen. Jeg har et eller andet med rosiner i kage, er ikke top-fan er du? Tror nu det vil smage ret lækkert?

Her følger lidt billeder af kageprocessen fra start til slut. En nem og hurtigtrørt kage, kast dig roligt ud i den. Måske du også høster æbler i kilovis i haven og har gulerødder på lager?

Sådan laver du sund og fedtfattig gulerodskage med æbler – se billederne her:

Gulerodskagen smagte himmelsk!Færdigbagt gulerodskageÆblerne søder og giver fugtighed og man savner slet ikke fedtstof. Det er dit valg om du putter frosting på eller bare nøjes med et mere kalorielet flormelis-drys. Jeg havde underligt nok ikke lyst til fede smørting i dag, men også fint nok at kunne sige nej, bare engang i mellem 😉

Ok indrømmet. Jeg spiste to stykker kage så. Det må man godt når der hverken er fedtstof i kagen eller på toppen, ikke? 😉

Nå suk – hvad stiller jeg mon nu op med det resterende æblebjerg i morgen? Vi finder nok på noget. Endnu en crumble måske? 🙂ÆblerDer blev to tærter ud af denne portion. Den ene dryssede vi med et let drys flormelis og den anden med glasur. Smart at bage kagen i to tærtefade, så kan man jo nemlig pynte dem forskelligt. Du kan selvfølgelig også bare putte dejen i én større kageform. Fedtfattig gulerodskage med æble, kanel og kardemommeEt efter-foto: Her ser i fødselsdagskagen. Glaseret med glasur. Den blev spist til sidste krumme 🙂DSC_9254


  •  
  •  
  •  
  •  
  •