Vi har haft den fineste dag.
En af de sjældne dage hvor virkeligheden overstiger forventningerne og åbenbarer oplevelser og øjeblikke, man bare ved at man vil huske altid.
Vi skulle jo egentlig bare til kagebord på Stenvad Mosebrug. Vores allerførste kagebord nogensinde og vi troede jo egentlig bare, at vi skulle på søndagstur og spise kage og drikke kaffe.
Det gjorde vi også – i stor stil – men vi fik også en rigtig god oplevelse med i købet. Mødte ildsjæle og frivillige og oplevede et lokalt museum, der virkelig gør en forskel, i det lille bysamfund og for de mange mennesker der flittigt bruger stedet – og nu også vi. 
Udefra gør stedet ikke meget “væsen” af sig og er man ikke lige opmærksom, kan man nemt komme til at suse forbi.
Skulle du finde vejen forbi Stenvad, så husk at stop op.
Vi var dog meget målrettede i dag, så vores bil blinkede ind ved Mosebruget.
Stenvad Mosebrug – det bedste kagebord i Østjylland
Vi havde læst om det populære og velbesøgte kagebord på Stenvad Mosebrugs Facebook-side. Det passede perfekt – vi var nemlii sommerhus i denne weekend og da Stenvad ligger tæt på Fjellerup, var vi lette at lokke.
Vi havde tit snakket om at besøge museet Stenvad Mosebrug, men det var kagebordet der endte med at få lokket os afsted. Kage kan bare noget 😉
Denne gang fulgtes vi med to søde sommerhusnaboer, der også var friske på et kage- og museums-eventyr. Vi stornyder bare samværet med hinanden. De sødeste mennesker. Skønt også at tage på oplevelsestur sammen.
Den 1. søndag i hver måned er der kagebord i Stenvad Mosebrug og det ville vi prøve.
Halløjsa, sikke da et overdådigt kagebord! Hjemmebag, is, lagkager, småkager, skærekager. Der var ALT hvad kage-hjertet kan begære og mere til.
Vores forventninger blev i den grad indfriet og mere til. Udover kage fik vi oplevelsen og en fortælling med og stedet gjorde virkelig indtryk. Det var virkelig et rart sted at være gæst.
Når man bestiller kagebord, så får man automatisk en billet til museet. Man kan se levende udstillinger af effekter fra den gamle tørvemose. Bygningen er den gamle tørve-lade, så stemningen er “autentisk”. 
Der er gamle maskiner, redskaber og også en kopi af en gammel tørve-arbejder-bolig (var det mon hér de ægte tørvetrillere boede, spurgte den vittige hund?) 😉
På det lille museum, havde man gjort meget ud af at bygge udstillingerne op omkring effekter, så de blev levendegjort.
I bygningen kunne vi se det originale tog, som blev brugt til at hente tørv ind ude fra mosen. Om sommeren kan man komme på togtur til mosen. Det skal vi da prøve! 🙂
Der var meget at kigge på og en ny udstilling om Huldremosekvinden på vej – et lokalt moselig der blev fundet af en tørvegraver for meget længe siden. Læs mere her, hvis du er interesseret.
Tørv blev der gravet virkeligt meget af i den mose og under krigen kom 80% af alt det brændsel der blev brugt på Djursland, fra Pindstrup og Stenvad mosebrug. Vildt nok. Hvor må det altså bare have været drøjt at være tørvemose-arbejder dengang og også drøjt at måtte opvarme boligen med en tørveblok.
Tørv kunne man se rigeligt af på museet og man kunne skal også købe det med hjem som souvenir 🙂
Nu tænker du nok.
Gitte hvad sker der lige for dig? Du fortæller om tørvetrillere og moselig og du tager på søndags-pensioninsttur og drikker søndagskaffe til et veldækket kagebord? 🙂
Jo indrømmet. Det var en rigtig pensionist-tur vi var på, men er du vimmer, hvor kom jeg da helt til at glæde mig til pensionist-livet, hvor man sådan kan køre ud i landskabet og lade oplevelser åbenbare sig, på hverdage også. Tænk at kunne suse afsted når man har tid, lyst og lejlighed og det håber jeg – og tror jeg på – at vi som pensionister får rigeligt af
Når man har al tid i verden, opdager man jo pludselig ting og nye steder der ligger i baghaven og venter på én. Hvem ved. Måske de har ligget der altid? 🙂
Det var kagebordet der lokkede, indrømmet, men det allerbedste var faktisk at opdage den begejstring der strømmede fra de ansatte på museet og alle de frivillige, der gav et nap med, med kagebordet ikke mindst.
Medarbejderne ville så gerne snakke og fortælle og vi elskede at lytte og spørge. Det var virkelig stort, at de gav så meget til os, der egentlig bare kom for kaffe og kage.
De var vilde med deres museum og deres skønne sted og det var en smittende begejstring.
Der er ganske få faste medarbejdere på museet, men det er tydeligt at hjertet er med i alle gøremål og at museet er blevet et livsværk for dem alle. Vi talte med Carsten, der er den ansvarlig på stedet og det var tydeligt at han brænder for sagen og strækker sig meget længere i jobbet, end man vil kunne forvente.
Carsten er en ildsjæl og en topengageret ressource, der virkelig trækker stedet fremad, fornemmer man og han har en god stab i ryggen.
Sammen med medarbejderstaben har han formået at forankre stedet lokalt og det er virkelig godt set at det er nødvendigt at gøre det ,hvis man vil overleve som et lille lokalt museum.
Stedet bliver brugt til fællesspisning i byen, til lokale arrangementer, bliver besøgt af pensionist-busture, bliver brugt til børnefødselsdag og så er det også foretrukket sted til fester, p.g.a. det rustikke miljø, den gode akustik og fine beværtning. Der er også live-koncerter i ny og næ og akustikken skulle være fænomenal.
Når man holder fest, får man undervejs en rundvisning i museet og tænk at have mulighed for at give sine gæster den oplevelse med? Herligt at man får den gode historie med om de rammer man fester i.
Stenvad Mosebrug er berømte for deres kagebord og særligt kringlen og sirupslagkagen kommer folk kørende langvejs fra for at smage. Romis’en var fantastisk og den er lavet kun på ægte gode råvarer og rigeligt rom ikke mindst. Den is er altså bare skøn!