Pærecrumble med brun farin, ingefær og kardemomme. Her får du opskriften på en nem pæretærte med crumble smuldredej med havregryn.
6-7 brune pærer i frugtskålen, hvad stiller man op med dem?
Man skærer da bare de brune pletter af og laver en lynhurtig pærekage med sprød crumble top og krydderier. Stop madspild af allerbedste slags.
Intet ryger ud her på matriklen, og her et nemt stop madspilds-tip til dig. Måske du også har bløde pærer (eller æbler) i din frugtskål, der trænger til at blive brugt?
Crumble kan laves af alskens frugt, men krydderierne ingefær går bedst i spænd til pærer og kanel til æble, er min erfaring.
Kardemomme er fint i alle crumbler synes jeg.
Crumblen hér kan du bruge som grundopskrift til crumble med anden frugt efter eget valg.
Krydderierne kan du også udskifte med andre. Brug også gerne de mere julede krydderier som f.eks. allehånde og stødt nellike – uhm.
Du skal kun bruge 60 gram brun farin til opskriften, så den indeholder ikke så meget sukker. Meget modne pærer er nemlig meget søde, så de søder kagen godt.
Bruger du mere syrlig frugt, skal du nok tilsætte lidt ekstra sukker.
Sikke en lækker kage. Vi nød den lun med flødeskum til. Uhm – den kan du godt glæde dig til at smage. 🙂
Kan også bages i airfryer, måske du så skal nøjes med ½ portion og 20-25 minutters bagetid.

Jeg iler med at bringe dig den nemme opskrift. Du får den lige her: