Aioli. I dag får du opskriften på en nem hjemmelavet hvidløgsmayo.

Tænk, at det er så nemt at lave hjemmelavet aioli?

Hjemmelavet mayonnaise

Hvad er aioli?

Aioli er en cremet hvidløgsmayonnaise med frisk hvidløg.

Her får du en nem opskrift på hjemmelavet aioli, du kan lave på få minutter med æg, olie, sennep, eddike og hvidløg. Den er god som dip, dressing og kold sauce til pommes frites, kartofler, kylling, fisk, grøntsager og grillmad.

Tænk, og du kan lave den på næsten kun et minut – og endda helt fra bunden! Æg klar til hjemmelavet mayonnaise

Opskriften har jeg fået af en sød læser Gurli. Den nemmeste opskrift!

I dag blev så DAGEN hvor jeg fik prøvet at lave min egen mayonnaise til min aioli….og ved du hvad? Jeg bestod og det gjorde hvidløgsmayonnaisen også, så mere end rigeligt. 🙂

Du skal bruge få enkle ingredienser: olie, æg, god eddike, salt og sennep – og hvidløg.

Estragon sennep

En hjemmelavet aioli smager MEGET bedre end den hvidløgsmayo du kan købe.

Jeg brugte en god dijonsennep med estragon, men du kan sagtens bruge en helt almindelig dijonsennep eller sød sennep.

Vroom-vroom med blenderen og vupti, så var mayonnaise-basen klar til at blive smagt til med hvidløg. Super nemt og helt uden genvordigheder og uden at floppe!

Ikke noget med at tilsætte “olie i en tynd stråle” og ikke noget med at skulle bruge specielle ingredienser eller redskaber. Næh, det var simpelthen bare så legende let.

Jeg er Gurli meget taknemmelig for opskriften. Hjemmelavet ER bare bedst! Aioli - nem opskrift på hjemmelavet hvidløgsmayo

Aioli opskrift – nem hjemmelavet hvidløgsmayo

Hjemmelavet mayonnaise på 1 minut - og nem aioli
Hjemmelavet aioli på 1 minut
Print opskrift Del på Pinterest