Løgbrød med krydderurter af en nem koldhævet dej. Her får du en god nem opskrift.
I dag skal du høre om løgbrød med friske krydderurter, oregano og timian.
Sundt og kaloriefattigt og perfekte brød som tilbehør til suppe, tapas, chili con carne eller bare som brød til sandwich eller i madpakken.
De lækre løgbrød er nemme at lave, da dejen er koldhævet. Dejen skal langtidshæve, men hverken æltes eller trilles.
Dejen skal bare blandes. Hæve koldt og lægges på bageplade med en ske. Hvor er det nemt at bage brød af en koldhævet dej!
Hvis du ikke har tålmodighed til at vente på en koldhævet dej, så kan du sagtens også bare tilsætte mere gær og så hæve dejen almindeligt. I stedet for 5 gram gær skal du bruge 25-50 gram gær..
Du kan tilsætte de krydderurter, du har i haven eller de tørrede krydderurter du har i dine køkkenskabe.
Opskriften på løgbrødet er nem, og du får den lige her:
Løgbrød med krydderurter – koldhævet brød

Ingredienser
- 7 dl koldt vand
- 1 tsk gær ca. 5 gram
- 1 tsk sukker eller honning
- ½ kg hvedemel
- ½ kg fuldkornshvedemel Du kan også bruge ekstra hvedemel eller en blanding af andet groft mel
- 1 tsk salt
- 1 løg hakket. Rødløg kan også bruges
- 1 håndfuld frisk oregano eller ½ spsk tørret
- 1 håndfuld frisk timian eller ½ spsk tørret.
- 1 håndfuld frisk rosmarin eller ½ spsk tørret
- Brug de krydderurter du har. Basilikum? Persille? Rosmarin?
Sådan gør du
- Rør gæren ud i vandet. Tilsæt sukker eller honning. Rør mel og salt i. Tilsæt hakkede krydderurter.

- Hak løget og rør det i.

- Dejen skal bare have sådan en konsistens, at den kan lægges på bagepladen med to skeer. Brug rigeligt med hvedemel, så hæver dejen ekstra godt op. Lad dejen hæve på køl natten over eller 3-4 timer på køkkenbordet med film over

- Pensl bollerne med olie og drys med groft salt. Brødene sættes i en glohed ovn i 20 minutter v. 225 grader varmluft Serveres lune med iskoldt smør på

Noter
Nemme lækre koldhævede madbrød med løg og krydderurter
Brug de krydderurter du har. Basilikum? Persille? Rosmarin?
Her ser du oregano.
og her ser du timian.
og løg. Rigeligt løg i løgbrødet.
Løgbrødet lægges på bagepladen med ske
Så er der friske løgbrød med krydderurter og salt
Brødene passer godt til suppe, som madbrød til tunge middagsretter eller som frokostbrød til en ostemad eller med pate. Som madpakkebrød er de geniale! 🙂
Rigtig god fornøjelse med dine løgbrød – jeg er sikker på at de bliver et hit hjemme hos dig 🙂
Prøv også disse lækre madbrød med løg og hvidløg
Få flere opskrifter på madbrød her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.





