Æblemuffins uden æg og smør. Jeps disse muffins med æbler er saftige, svampede og lækre, også selvom de er fedtfattige og uden æg.
Geniale kager og super nemme at lave er de også. Det er tykmælk/yoghurt der er tricket i disse kager. Det tilfører nemlig fugt til bagværk og giver en svampet konsistens.
Når du bager med surmælksprodukter, så kan man samtidigt også reducere mængden af fedtstof, det er så smart!
Faktisk er disse æblemuffins lavet af samme dej som denne æblekage uden æg er lavet af. Smart at man kan bruge samme dej til både en hel kage og muffins, det er bare bagetiden der skal reguleres.

Jeg brugte bare havens nedfaldsæbler, selvom det endnu er lidt tidligt på sæsonen.
Man kan sagtens bruge de æbler der rasler ned i kage eller f.eks. æblegrød/ æblemos. Stop æblespild – stop madspild.
Måske du bare skal bruge lidt ekstra sukker, hvis dine æbler ikke er helt modne?
Hvis skrællen har pletter, så skræl gerne æblerne ellers så lad den bare blive på.

Muffins’ene er meget nemme at lave og dejen kan du røre sammen på få minutter bare med ske. Æbler kan sagtens erstattes med anden frugt, f.eks. pærer?
Det er den populære tykmælkskage eller kanelkage opskrift jeg har eksperimenteret med. Skøn kage og meget nem at lave er den også.

Få flere opskrifter på tykmælkskager og kager uden æg nederst i dette indlæg.

Allerførst den nemme opskrift på de nemme muffins: