Black magic kage. I dag får du opskriften på den populære og meget lækre chokoladekage, her bagt i bradepande. Nem kage til mange.

Hvor mange “Verdens Bedste Chokoladekager” kan man have på en blog? Kan den ene stikke den anden og kan der være 2 på førerskamlen?
I dag skal du høre om en LÆKKER chokoladekage, der også kandiderer til “Verdens Bedste” og samtidigt også “Verdens Nemmeste”.
Black Magic kage – sikke en skøn svampet chokoladekage. <3
Chokoladekagen er svampet, sød og med en intens kakaosmag.
Samlet set tog kagen kun få minutter at røre sammen og hold fast: Der er kun 1 dl olie i dejen, til en stor chokoladekage i bradepande.
Kagen er rimelig fedtfattig, men dog ikke kalorielet, for sukker og glasur fylder jo en del i det regnskab. 
Hvis du kigger med på kagesites, vil du måske have hørt om den?
Den er en kakao-intens kage, som i de fleste opskrifter serveres med en mousse af flødeskum med kakao, sukker og vanilje.
I dag nøjedes jeg bare med glasur på kagen, men det er nemt at lave chokolademoussen til toppen. Få en opskrift på chokoladecreme her.
Du kan også lægge kagen sammen med en sød vaniljesmørcreme med æggeblomme eller smøre cremen på toppen. Den vil også være lækker med moccacreme.
Black magic kagen smagte SKØNT! Helt som en rigtig chokoladekage skal smage. Kan laves med og uden kaffe.
Intens kakaosmag. Svampet. Lækker! Der er kaffe i dejen, men det kan du slet ikke smage i den færdige kage.
Du vil elske den også selvom du ikke er fan af kaffe i kage. Black magic kagen kan også laves uden kaffe, med f.eks. kærnemælk i stedet? Få tips i opskriften.
Kagen kan nemt røres sammen på få minutter, blot med piskeris. Nemmere bliver det ikke. Den er frisk og svampet i dagevis. Lige til den er spist. 🙂
Du får den nemme opskrift lige her: