Coronaperioden har været vild. Jeg har funderet og reflekteret og har næsten endnu ikke fundet ord jeg kan sætte på, hvad perioden har betydet for mig og hvad jeg tror den kommer til at betyde for os mennesker.
I dette indlæg prøver jeg alligevel.
Perioden har været banebrydende, på godt og ondt. En pandemi af så svær en kaliber, fører en lang hale af ødelæggelse med sig og ikke mindst sorg og bekymringer for og hos de berørte.
Corona – og de ændrede livsbetingelser, har dog også ført gode ting med sig. Jeg hører mange sige, at den ro, nærvær og de mange kalenderaflysninger, har gjort at mange af os er stoppet op i livet og har tænkt os om en ekstra gang og måske fremadrettet vil ændre på vores prioriteter i forhold til hvad vi som enkeltpersoner og som familie skal og vil bruge tid på.
En mor sagde det ret rammende: Før havde vi stress med at køre alle børnene til fritidsaktiviteter hver eftermiddag, men vi har fundet ud af at vi faktisk allesammen bliver endnu mere glade og mindre stressede af bare at være sammen om eftermiddagen – spille spil sammen, grine, synge eller bruge naturen”.
Corona stak en kæp i hjulet for os og satte maskineriet og hamsterhjulene i stå
En stopklods, hvor vi ikke havde et valg.
Vi var nødt til hurtigt at omstille os og på rekordfart finde glæde og energi i det nære og indenfor familiens rammer i stedet for “ude i virkeligheden”. Mon ikke vi er mange der har kigget vores børn, ægtefæller og kæledyr i øjnene og sat ekstra pris på dem i denne tid?
Ja mon ikke mange har stillet sig selv det spørgsmål: Hvad er det egentlig vi har brug for, når bare vi har hinanden?
Arbejdet skulle mange af os pludselig passe hjemme og skolelivet også. Der måtte slibes en hæl og klippes en tål i mange familier for at få kabalerne til at gå op – men morgen- og eftermiddagsstress med pendleri til jobbet og fortravlet hente/bringe i institutioner,slap de fleste af os for og jeg kan fornemme at det er dét alle har savnet mindst.
Da Danmark lukkede ned, skulle mange af os lige øve os på den og de nye måder at arbejde og leve familielivet på. Der var indkøringsstress, men også et familienærvær uden sidestykke. En gave i en svær tid.
Vi har lagt puslespil, sunget fællessang hver for sig og lært at sætte pris på danske naturskatte. Vi har lært at sætte pris på kvaliteten i det enkle og det nære. På ting der intet koster.
Mange fortæller at det er første gang de har tilbragt så mange vågne timer med deres børn – og ægtefæller.
Den vågne tid kunne vi pludselig bruge sammen og ikke kun de trætte gnavne timer efter fyraften. Vi har lært hinanden at kende på nye måder, på godt og ondt. Vi har set meget til hinanden og ikke kun brugt tiden sammen med vores kolleger/kammerater. 
Det har været en skelsættende periode uden fortilfælde og med mange gode læringspointer, vi kan trække med ind i “virkelige” verden nu den åbner igen.
Den fysiske verden med liv, samvær, sociale relationer har vi alle brug for både i vores fritids- og arbejdsliv, men glæden vil det “nære” vil jeg tage med mig.
Arbejdet som bibliotekar under Corona
Jeg arbejder som bibliotekar ved siden af bloggen og fra 13. marts blev vi sendt hjem med arbejdspc og arbejdsmobil under armen. Siden har vi arbejdet hjemme med at opdyrke nye platforme at formidle til bibliotekets brugere på. Vi har formidlet på video, med podcast og hjulpet brugere via telefon og digitalt og det er faktisk gået rigtigt godt.
Der har været en kæmpe stigning i brugen bibliotekets digitale tjenester – Biblioteksvagten, Ereolen og Filmstriben og som koordinator for området “Information og Digital Betjening” har der været en masse opgaver at tage fat på og en masse nye bolde at gribe. Mange kolleger er kastet sig over digital formidling, fået nye kompetencer og set styrkerne i det digitale.
På rekordfart har bibliotekerne omstillet sig og på få måneder vundet terræn, der ellers ville tage år at erobre.
Det skal og vil vi helt sikkert trække med ind i den fysiske verden også – de digitale kompetencer er kommet for at blive, både hos os bibliotekarer og hos bibliotekets brugere.
Kollegialt har vi arbejdet godt og ihærdigt og har mødtes mange gange dagligt på digitale platforme som Teams, Zoom og Skype.
I starten var det let akavet og det fysiske møde ER nu engang bedst, men digitalt kunne vi hurtigt fange hinanden på vores hjemmearbejdspladser. Vi slap for lang transport til møder rundt i landet og blev forskånet for besværligheder med møde-og lokalebooking. Det digitale samarbejde var impulsivt og ideerne spirede på kryds og tværs.
Grænserne imellem fritid og arbejdsliv flød ud, når kontoret var i stuen, og mange af os oplevede at det var svært at slippe jobbet, når der lige var en ekstra idé der kunne afprøves efter fyraften.
Coronaperioden bød på mange nye muligheder rent arbejdsmæssigt for mig og jeg og mine kolleger og vi har lært meget nyt og fået opdyrket nyt terræn.
Et bibliotek anno 2020 lever og blomstrer i fuldt flor med et digitalt ben også.
Sommerhuset – det skønneste hjemmekontor og et Corona åndehul
Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, besluttede min mand og jeg os hurtigt for at tage i sommerhus, langt væk fra storbyens koncentration af mange Coronabaciller. Det var bare en rigtig god og dejlig beslutning.
I sommerhuset er der stabilt internet og der var et rum til os hver, så vi kunne passe vores digitale møde